Center for Bioetik og Nanoetik er et tværvidenskabeligt forskningscenter, der beskæftiger sig med forskning i og formidling af bioetiske problemstillinger.
Centrets basisbemanding og projekter finansieres af eksterne forskningsbevillinger samt af Det Teologiske Fakultet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet.
Centrets ledelse og sekretariat er hjemhørende på Det Teologiske Fakultet.
Bioetik er et forskningsfelt, som har etableret sig som følge af de senere års udvikling inden for lægevidenskab, biologi og bioteknologi. Denne udvikling har givet anledning til en række etiske spørgsmål: Hvornår begynder menneskelivet? Hvornår slutter det? Må man gøre ende på et menneskes liv? Hvad bør viden om generne bruges til? osv.
Bioetikken kan defineres som overvejelsen over de etiske spørgsmål i forbindelse med forskning i og anvendelse af bioteknologi. Den rækker ind i andre forskningsområder som f.eks. medicinsk etik, nanoetik og miljøetik.
Sammen med partnere fra andre faglige miljøer påtager Center for Bioetik sig følgende opgaver: