I forbindelse med etisk vurdering inden for lægevidenskab og bioteknologi er de såkaldte fire bioetiske principper, som er formuleret af de to amerikanske bioetikere Tom L. Beauchamp og James F. Childress, der er uddannet indenfor hhv. filosofi og teologi, meget anvendte over hele verden. Beauchamp og Childress udviklede teorien i 1979. De fire principper er hhv. princippet om respekt for selvbestemmelse, princippet om ikke at skade andre, princippet om godgørenhed og princippet om retfærdighed.
I ph.d.-projektet diskuteres det, om den såkaldte principetik er mere overbevisende og anvendelig i forbindelse med etiske vurderinger inden for lægevidenskab og bioteknologi end f.eks. nytteetik eller pligtetik. Det diskuteres desuden, om de fire principper er dækkende, eller om der er mangler. Spørgsmålet er, om disse teoretiske principper spiller en vigtig rolle indenfor den bioteknologiske og lægevidenskabelige praksis. Beauchamp og Childress hævder i deres værk, at principperne er en del af en fælles moral (common morality) på tværs af kulturer.
I forbindelse med ph.d.-projektet udføres en empirisk undersøgelse af, hvad det er for hensyn og principper, der ligger til grund for bioteknologers og lægers stillingtagen i forbindelse med deres praksis. Det undersøges, om Beauchamp og Childress’ fire bioetiske principper er forankret i praksis, og om principperne er nogle af de hensyn, der ligger til grund for praktikernes etiske ræsonneren.
Hvis de fire bioetiske principper ikke er forankret i den bioteknologiske og lægevidenskabelige praksis, så er spørgsmålet, om Beauchamp og Childress’ teori kan modificeres, så den indfanger de etiske hensyn, der er på spil. Samtidig undersøges det, om der er forskel på, hvordan læger, der arbejder i et læge-patient forhold, og bioteknologer, der arbejder med grundforskning, tænker etisk, og hvori en eventuel forskel ligger. Der er ikke tidligere foretaget empiriske undersøgelser specifikt af, om de fire bioetiske principper spiller en vigtig rolle i praksis.
Derudover består ph.d.-projektet af en etisk vurdering af genterapi mod cancer ved hjælp af RNA interferens (RNAi)-metoden. Denne metode er en ikke-etableret behandlingsform, dvs. den nu bliver afprøvet på forsøgsmus. Der bør foretages en etisk vurdering af metoden, før den når til anvendelse i klinikken. Den etiske vurdering af genterapi vha. RNAi vil blive foretaget vha. den reviderede version af Beauchamp og Childress’ fire bioetiske principper. I den etiske vurdering vil bl.a. indgå refleksioner over læge-patient forholdet og det etiske krav om informeret samtykke til deltagelse i forsøg og en risikovurdering af RNAi-metoden. Denne etiske vurdering vil medføre, at man kan styre forskningen i en etisk forsvarlig retning, og den vil være en hjælp til lægen, der skal formidle fordele, ulemper og aspekter ved behandlingsformen til sin patient. Der er ikke tidligere udarbejdet en etisk vurdering af genterapi mod cancer vha. RNAi.
Se mere om Mette Ebbesens forskning her.