Det Interdisciplinære Nanoscience Center, iNANO, ved Aarhus Universitet har indledt et samarbejde med Center for Bioetik om forskning i nanoetik, dvs. de etiske spørgsmål, som forskning i nanoteknologi kan rejse. 

Baggrunden for samarbejdet

Baggrunden for samarbejdet er, at den tværvidenskabelige forskningsdisciplin nanoteknologi i de seneste år har oplevet et boom, både inden for antallet af publicerede forskningsresultater og antallet af bevillinger, og en del forskere spår, at denne teknologi vil spille en stor rolle i fremtiden. Nogle forskere har samtidig peget på, at forskning i nanoteknologi kan rejse etiske spørgsmål både inden for humanetik og miljøetik.

Nyt 'NANO Ethics'-projekt

De to centerledere, professor, dr.scient. Flemming Besenbacher fra iNANO Centret, og professor, dr.theol. Svend Andersen, Center for Bioetik, indleder samarbejdet med projektet ’NANO Ethics’, som skal varetages af ph.d.-studerende Mette Ebbesen. Hun skal redegøre både for hovedtrækkene i nanoteknologien, analysere den aktuelle internationale forskning inden for nanoetikken og identificere, hvilke teknikker inden for nanoteknologien, der eventuelt rejser etiske spørgsmål. 

Mette Ebbesen har særligt gode forudsætninger for at løse opgaven i kraft af sin kandidatuddannelse i biologi med molekylærbiologi som speciale, som hun har suppleret med et sidefag i filosofi og en etårig masteruddannelse i anvendt etik. Hun er netop i gang med sit første år af et ph.d.-projekt om bioetik i teori og praksis ved Center for Bioetik.

Hvad er nanoteknologi?

Nano kommer af det græske ord nanos, der betyder dværg, og nano refererer således til noget meget, meget småt. I moderne sprog betyder nano 10-9, så en nanometer er en milliontedel af en millimeter. Det er ca. 100.000 gange mindre end tykkelsen af et hår eller nogle få gange diameteren af et atom. En nanometer er således en typisk afstand i den atomare og molekylære verden.

I nanoteknologien udnytter forskerne principperne for cellens opbygning og kobler disse med moderne, organisk fysik og kemi. Forskningen inden for nanoteknologi er meget forskelligartet og kan f.eks. omhandle kemisk syntese, overførsel af gener til celler, anvendelse af biokompatible materialer som implantater og nanokatalyse.

Småt er godt?

Eksemplerne ovenfor viser, at forskningen inden for nanoteknologi berører både mennesket og naturen. Når man forsker i overførsel af gener til celler kan målet eksempelvis være en fremtidig behandlingsform af menneskelige sygdomme, mens forskning i kemisk syntese kan have direkte indvirkning på naturen. Både blandt forskere og i samfundet som helhed har der vist sig interesse for, hvilke konsekvenser forskning i nanoteknologi kan have på mennesket og naturen. Dette vil forskningen i nanoetik være med til at belyse.

Yderligere oplysninger

Flere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til Mette Ebbesen, tlf. 8942 2312 eller e-postadressen meb@teo.au.dk

Relevante links

Interdisciplinært Nanoscience Center, iNANO

Tidligere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet

Anerkendt forsker i nanoteknologi modtager stor pris (26.11.04)
Forskere offentliggør ny viden inden for nanoscience i Science (22.01.04)
Jørgen Kjems ny professor i molekylærbiologi og nanovidenskab (15.10.03)
Videnskabspriser til fem fremragende forskere (27.05.03)
Nanocenter åbnes af nobelpristager og videnskabsministeren (23.01.02)