|
CBN NYHEDSBREV Center for Bioetik og Nanoetik ______________________________ |
|
| April 2011 Center for Bioetik og Nanoetiks (CBN) nyhedsbrev giver en opdatering om de vigtigste forskningsresultater og bioetiske diskussioner verden rundt og indeholder nyt om centerets arbejde
Seneste nyheder EPOCH. Nyt stort EU-projekt om menneskelig forbedring Jes Harfeld og Ulrik B. Nissen deltager i et stort EU-projekt om menneskelig forbedring. Projektet er et samarbejde mellem en række førende europæiske forskningsmiljøer og har som sit primære sigte at arbejde med etik og regulering i forhold til den videnskabelige og teknologiske udvikling – særligt i forhold til menneskelig forbedring. Lærebog i bioetik og videnskabsteori Ulrik B. Nissen (Center for Bioetik og Nanoetik, AU) og Mickey Gjerris (LIFE, KU) samarbejder om en lærebog i bioetik og videnskabsteori til brug i gymnasiet. Bogen er planlagt til udgivelse efteråret 2011 på forlaget Systime. Postdoc-projekt om principbaseret bioetik Mette Ebbesen har fået en større bevilling til at arbejde med et postdoc-projekt om principbaseret bioetik. De amerikanske bioetikere Beauchamp og Childress spiller en central rolle i projektet. Der er opslået et ph.d.-stipendium i nanoetik med ansøgningsfrist d. 6. april. Stipendiet er et samarbejde mellem Arts, Science and Technology og Center for Bioetik og Nanoetik ved Aarhus Universitet. CBN Lab CBN Lab Essay. Genetisk rådgivning uden rådgivning? Det Etiske Råds betænkning Fremtidens fosterdiagnostik, som udkom i 2009, indeholder et afsnit med overskriften ’Selvbestemmelse og vejledning’. Kees van Kooten Niekerk knytter til ved dette afsnit og diskuterer, om det er muligt at have genetisk rådgivning uden rådgivning? Er nondirektiv genetisk rådgivning et realistisk ideal? __________________________________ Nyhedsbrevet udgives af Center for Bioetik og Nanoetik ved Aarhus Universitet. Har du spørgsmål vedrørende nyhedsbrevet, er du velkommen til at kontakte Center for Bioetik og Nanoetik.
Center for Bioetik og Nanoetik Taasingegade 3 Faculty of Arts Aarhus Universitet 8942 2279
| |