I Politikens artikel 11.04.2011 Dobbelt så mange frikirker, muslimske grupper og buddhister på 12 år af Kristine Korsgaard og Nilas Heinskou hæfter man sig ved, at der i 1999 var 62 godkendte trossamfund, mens der nu er 125. I artiklen kommenterer Lene Kühle bl.a.:  »Jeg tror ikke, man skal undervurdere den symbolske effekt. For de religiøse grupper kan det være en måde at føle sig anerkendt og set på. Og for staten og samfundet er det rart at vide, hvor man har de forskellige trossamfund. Så på sin vis er det positivt, at flere bliver godkendt«. »Man kan se det som tegn på, at de står mere ved, hvem de er - måske fordi de i højere grad end tidligere føler, at der trods alt er plads til dem; at der er en hylde til dem i det danske samfund. At blive godkendt som trossamfund er en måde at lave en slags kontrakt med det danske samfund på«.

I samme artikel sættes der et særligt fokus på buddhismen i Danmark under overskriften Buddha lokker flere danskere til templet i Stenløse: ”Buddhistiske menigheder samler nye medlemmer, mens flere kristne grupper går tilbage. Østasiatiske indvandrere er blevet bedre til at organisere sig, og samtidig finder flere indfødte danskere mening i meditation og chanting”. Lene Kühle kommenterer væksten i de buddhistiske templer på over 60 procent i 2010: ”De fleste medlemmer er indvandrere med rødder i Thailand, Vietnam, Tibet, Japan og Burma. »Det er grupper, vi har haft her længe, men som nu er begyndt at organisere sig, opgøre medlemmer og få deres trossamfund godkendt. Det kan være tegn på, at de for alvor begynder at føle sig til rette i samfundet, er blevet gode til dansk og forstår at sætte sig ind i forskellige regler”. Dertil kommer if. artiklen, at også ”… et stigende antal etniske danskere kommer i templerne. Måske fordi de har rejst i Østen og føler sig tiltrukket af det selvudviklende element i buddhismen”.