DU ER HER: Fakultetet » Publikationer » Seneste bogudgivelser

Seneste bogudgivelser

- af forskere fra Det Teologiske Fakultet 

 

 Februar 2010


 Forsidebillede

Vejen, sandheden og kærligheden – Johannesevangeliet og den religiøse søgen

Af Johannes Nissen

Er Johannesevangeliet kun en historisk tekst, eller er dets indhold og budskab lige så relevant i dag, som det var, da det blev skrevet? Meget tyder på, at evangeliet er blevet til i en situation og under kulturelle forhold, der har lighedstræk med vor tid. Vejen, sandheden og kærligheden – Johannesevangeliet og den religiøse søgen undersøger og udfordrer den rolle, skriftet spiller i såvel kirkelige kredse som nye religiøse og spirituelle miljøer.

208 sider

Forlaget Univers

Se mere på forlagets hjemmeside

August 2009


Religiøs narrativitet, kognition og kultur

Redigeret af Jeppe Sinding Jensen og Armin Geertz

Religion er en af menneskets måder at skabe mening i tilværelsen og derfor er religion og narrativitet – fortælling – uløseligt forbundne. I antologien Religiøs narrativitet, kognition og kultur bidrager en række forskere med perspektiver på emnet, der har rod i antropologi, filosofi, psykologi, neurovidenskab, religionsvidenskab og teologi.

Bidragsydere: Jeppe Sinding Jensen, Armin W. Geertz, Per Aage Brandt, Henrik Høgh-Olesen, Kjeld Fredens, Jesper Østergaard, Gert Hallbäck, Anders Lisdorf, Kirstine Munk, Lotte Gubbam, Mikael Thastum, Oluf Schönbeck, Lars Albinus.

221 sider

Forlaget Univers

Se mere på forlagets hjemmeside
  Early Christianity in the context of antiquity: Continuity and Discontinuity in Early Christian Apologetics

Redigeret af Anders-Christian Jacobsen m.fl.

Continuity and Discontinuity in Early Christian Apologetics indeholder bidrag til en workshop om apologetik i den tidlige kristendom, der blev afholdt i Oxford i sommeren 2007. Her deltog forskere fra Tyskland, Finland og Danmark med det formål at præsentere og diskutere nogle af de resultater og udfordringer, som studiet af kristen apologetik rummer.

Med udgivelsen håber redaktionen at nå et større publikum og dermed fremme diskussionen af tidlig kristen apologetik som emneområde.

130 sider

Peter Lang

Se mere på forlagets hjemmeside

Juli 2009


Early Christianity in the context of antiquity: Critigue and Apologetics

Redigeret af Anders-Christian Jacobsen m.fl.

Critigue and Apologetics indeholder 13 bidrag fra den internationale konference J ews, Christians and Pagans in Antiquity – Critique and Apologetics , der blev afholdt i 2007 med Aarhus Universitet som vært. Bidragene repræsenterer nye tilgange til konferencens målsætning om at undersøge konfrontationerne og den filosofiske og religiøse udveksling mellem forskellige religiøse grupper i antikken. Samtidig har det været en målsætning at etablere en mere fyldestgørende teori om, hvad begrebet apologetik dækker – både i antikken og i nutidens forskning.

245 sider

Peter Lang

Se mere på forlagets hjemmeside

Juni 2009


Word – Gift – Being

Redigeret af Bo Kristian Holm og Peter Widmann

Bogen diskuterer retfærdiggørelsens forhold til gave-økonomi og ontologi i nutidig luthersk teologi. Især diskussionen om gave-givningens og gensidighedens rolle åbner nye perspektiver for reformatorisk teologi. Inden for Luthersk teologi har diskussionen af betydningen af gave-givning og især af gavens økonomi, som den kendes fra kulturantropologi, indtil for nylig været forbavsende fraværende. Denne bog samler en række af denne diskussions mest prominente bidragydere i samme bog.

Bidragydere: Oswald Bayer, Ingolf U. Dalferth, Niels Henrik Gregersen, Bo Kristian Holm, Christine Svinth-Værge Põder, Risto Saarinen, Peter Widmann

216 sider

Mohr Siebeck
Se mere på forlagets hjemmeside

Maj 2009


Kærlighedens Lov -Retsteorier i dansk etik

Redigeret af Svend Andersen og Ulrik B. Nissen

Bør det tætte forhold mellem staten og én bestemt kirke (folkekirken) fastholdes? Bygger lovgivningen på kristne værdier? Skal religiøse mindretal kunne følge deres egne retsregler?
Kærlighedens lov giver en nødvendig baggrundsviden i forhold til spørgsmål som disse gennem et overblik over de vigtigste værker inden for den teologiske etik i Danmark i perioden 1849 til 1999.
Bogen er inddelt i fire perioder– idealisme, realisme, positivisme og efterpositivisme – og som indledning til hver periode gives der en kort introduktion til tidens danske retsfilosofi.

302 sider
Forlaget ANIS
Se mere på forlagets hjemmeside

The Discursive Fight over Religious Texts in Antiquity

Redigeret af Anders-Christian Jacobsen

Det er moderne at lave kanoner, der fastslår, hvad der på bestemte områder er bedst, vigtigst, mest autoritativt. Inden for religionernes verden har der gennem århundreder eksisteret autoritative kanoner af forskellig art. Mest kendt og mest betydningsfulde er de store religioners samlinger af hellige tekster.

Problemstillinger vedrørende hellige teksters kanoniske og normative status behandles i bogen af en række forskere fra Det Teologiske Fakultet i Århus, der belyser tematikken omkring hellige teksters autoritet, kanonicitet og normativitet ud fra både teoretiske og empiriske perspektiver.

207 sider

Aarhus Universitetsforlag

Se mere på forlagets hjemmeside

Receptions and Transformations of the Bible

Redigeret af Kirsten Nielsen

Reception and Transformation of the Bible beskæftiger sig med tre områder: Transformation af Bibelen i moderne litteratur, i filosofi og naturvidenskab samt i jødisk og kristen praksis.

Med sine mange stemmer udfordrer Bibelen enhver form for konventionel og stivnet jødedom eller kristendom og enhver form for totalitær ideologi. Bibelen fungerer stadig som norm; men bogens forfattere viser, at Bibelen som normsætter ikke blot sætter rammer, den sprænger også givne normer og faste konventioner. 

188 sider

Aarhus Universitetsforlag

Se mere på forlagets hjemmeside

Religion, Politics, and Law

Redigeret af Peter Lodberg

Bogen diskuterer religionens rolle i det offentlige rum. Igennem flere år har det været almindeligt at tale om religionens genkomst, men giver det overhovedet mening, når man betragter den danske og vesteuropæiske tradition og filosofiske diskussion? Er det netop ikke pointen ved moderniteten, at religionen er blevet privatiseret og har mistet sin betydning for samfundenes meningsbærende institutioner? Det hævder flere af bogens forfattere, som betragter udviklingen af det moderne demokratiske samfund som en sikring af ytringsfrihed, religionsfrihed og forsamlingsfrihed.

186 sider

Aarhus Universitetsforlag

Se mere på forlagets hjemmeside

April 2009  


Senmoderne religiøsitet i Danmark

Redigeret af Vinni Bøgelund, Anna Christoffersen, Birgit Andersen, Helle Bertelsen og René Dybdal Pedersen.

Senmoderne religiøsitet i Danmark er en emnebog, der primært sigter mod religionsundervisningen i de gymnasiale uddannelser.
Med udgangspunkt i sociologen A. Giddens’ teori omkring senmodernitet giver bogen en indføring i de vigtigste karakteristika og dynamikker ved det senmoderne samfund. Samtidigt beskriver den, hvilken indflydelse disse karakteristika har på danskerne og deres religiøsitet.

206 sider
Forlaget Systime
Se mere på forlagets hjemmeside

Februar 2009



New Approaches to the History of Late Medieval and Early Modern Europe

Redigeret af Troels Dahlerup (†) og Per Ingesman

New Approaches to the History of Late Medieval and Early Modern Europe indeholder 19 artikler om europæisk historie fra 1350 til 1650. Bogen falder i fire dele, hvoraf de tre første handler om nye strømninger i studiet af senmiddelalderen, dels inden for den politiske og sociale, dels inden for den religiøse og kulturelle historie. I bogens fjerde del fokuseres på alle aspekter af krise og transformation i overgangen fra senmiddelalder til moderne tid.

486 sider.
Historisk-filosofiske Meddelelser, 104.
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 2009.

  Genkomster
Religion og politik i Palæstina

Af Kirsten Jørgensen og Peter Lodberg (red.)

Genkomster belyser forholdet mellem politik og religion i en palæstinensisk-israelsk sammenhæng. En sammenhæng fyldt med brudflader og konflikter. Bogen kan forhåbentlig være med til at skabe et overblik over det virvar af begivenheder og fortællinger om helte og skurke, der trives i den mellemøstlige konflikt.

208 sider
Forlaget Anis
Se mere på forlagets hjemmeside

December 2008


Taking Leave of Abraham:
An Essay on Religion and Democracy

Af Troels Nørager

Den gammeltestamentlige fortælling om Abrahams ofring af Isak tjener her som test-case for en aktuel behandling af forholdet mellem religion og demokrati. Bogen argumenterer for, at en nutidig kristendom må lægge afstand til det voldelige potentiale i den abrahamitiske monoteismes autoritære gudsforhold. Abrahams tro kan – trods Kierkegaards geniale redningsforsøg – ikke være vores tro.

260 sider
Aarhus Universitetsforlag
Se mere på forlagets hjemmeside

November 2008


 

Japanese Rinzai Zen Buddhism
Myoshinji, a living religion

Af Jørn Borup 

Zen buddhistiske ideer og praksis er på mange måder enestående inden for studiet af religion. Men indtil for nyligt har fremstillinger af zenbuddhismen næsten udelukkende fokuseret på filosofiske, historiske eller "åndelige" aspekter af religionen. Denne bog undersøger en af de største japanske zenzuddhistiske grupper, Myoshinji, som en nutidig og levende realitet.

Idet der trækkes på tekstlige studier og etnografisk feltarbejde analyseres, hvordan dens udøvere bruge og forstå deres religion, hvordan de praktiserer deres religiøsitet, og hvordan forskellige former for zenbuddhister arbejder sammen og definere sig selv inden for den religiøse organisation.

316 sider
Brill

Se mere på forlagets hjemmeside

Initiation between two Worlds. Structure and Symbolism in pre-Christian Scandinavian Religion

Af Jens Peter Schjødt 

Bogen er et forsøg på, gennem analyser af en række myter, som formentlig går tilbage til en førkristen tradition,  dels at påvise, at disse indeholder de elementer, som kendetegner fænomenet initiation i et globalt perspektiv; og dels at undersøge den særlige symbolik, der er knyttet denne nordiske variant, som rækker tråde ud til alle hjørner af det, vi populært betegner den ’nordiske mytologi’. Bogen påviser således, hvordan ’den anden verden’ er af afgørende betydning for en forståelse af både initiationskomplekset, men også af store dele af det førkristne world view mere generelt.

590 sider.
The Viking Collection. Studies in Northern Civilisation. Volume 17.
The University Press of Southern Denmark 2008.
Se mere på forlagets hjemmeside

Transformationen Gottes
- abwandlungen des Begriffs des Unbedingten in der Moderne
 

Af Vagn Andersen

I disputatsen Transformationen Gottes trækkes linjer fra Hegel og Kierkegaard til Habermas, hvor de religionsfilosofiske konsekvenser af Theorie des kommunikativen Handelns behandles.

324 sider
Aarhus Universitetsforlag
Se mere på forlagets hjemmeside
At lege fremmed med det kendte 
Kierkegaards gendigtninger af bibelske figurer

Af Iben Damgaard

At lege fremmed med det kendte undersøger hvordan og hvorfor Søren Kierkegaard gendigter bibelske figurer som Abraham, Job, David, Jesus, Peter og Judas fra stadig nye vinkler.  Bogen viser, at Kierkegaard digter de bibelske figurer om og ind i nye moderne sammenhænge som modtræk til at  Bibelen er stivnet i konventionel selvfølgelighed og tomme talemåder.

204 sider
Forlaget Anis
Se mere på forlagets hjemmeside


April 2008


 

Bernhard af Clairvaux. Teolog eller mystiker?

Af Else Marie Wiberg Pedersen

Bernhard af Clairvaux (1090-1153) var en af middelalderens mest markante skikkelser. I hans tid som abbed for cistercienserklosteret Clairvaux opnåede den nye cistercienserorden stor popularitet, og Bernhard selv var engageret i udformningen af Europas identitet både teologisk og politisk. I denne bog gøres der op med en række af de myter, der er skabt om Bernhard. Bogen leverer desuden et kritisk opgør med en overfladisk forståelse af Bernhard som mystiker og fremstiller i stedet hans teologi som helhed: læren om Kristus, om frelse, om kirken, om Maria, og om de sidste tider. Desuden tages det svære spørgsmål om Bernhards rolle i det 2. korstog under behandling.

Forlaget Anis
Se mere på forlagets hjemmeside

   
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 15.03.2010