DU ER HER: Om » Teologisk Forening » Vedtægter for Teologisk Foreninng

Vedtægter for Teologisk Foreninng

NAVN, FORMÅL OG TILHØRSSTED

§ 1

Foreningens navn er Teologisk Forening.

§ 2

Teologisk Forening har primært til formål at arrangere foredrag af bred teo­­logisk relevans og aktualitet. Foredragene programsættes normalt for et semester ad gangen.

§ 3

Teologisk Forening hører hjemme på Teologi på Aarhus Universitet

§ 4

Medlemskab af Teologisk Forening opnås gennem betaling af kon­tin­gent, der samtidig giver gratis adgang til forenings foredrag med mindre andet bestemmes af bestyrelsen.

Stk. 2             Medlemskab tegnes for ét kalenderår ad gangen.

BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE

§ 5

Teologisk Forening ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen består af både studerende og akademiske medarbejdere på teologi. Bestyrelses­medlemmer skal være medlemmer af foreningen.

Stk.2              En repræsentant for hver afdeling (Systematik, Kirke­historie og praktisk teologi og Gammel og Ny Testamente).

Stk. 3             En repræsentant for de ph.d.-studerende.

Stk. 4             Min. 4 og max. 7 teologistuderende.

Stk. 5             Valget finder sted på generalforsamlingen.

Stk. 6             Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand og kasserer på førstkommende bestyrelsesmøde efter general­forsamling. Formanden vælges blandt de akademiske med­arbejderrepræsentanter. Næstformand og kasserer vælges blandt de valgte studerende.

Stk. 7             Formand, næstformand og kasserer er foreningens tegnings­be­rettigede.

§ 6

Bestyrelsens arbejde består i at

Stk. 1             tilrettelægge foredragene og fastsætte prisen for såvel adgang til enkelte møder som for medlemskab.

Stk. 2             sørge for kontakt til de andre foredragsforeninger

Stk. 3             indkalde til den årlige generalforsamling

Stk. 4             arrangere foreningens julefest

GENERALFORSAMLING

§ 7

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

§ 8

Generalforsamlingen finder sted årligt i første halvdel af maj.

§ 9

Indkaldelse skal ske 14 dage før på Teologis opslagstavler og hjemme­side.

§ 10

Dagsorden for generalforsamlingen skal være som følger:

  1. Valg af referent.
  2. Valg af dirigent.
  3. Godkendelse af dagsorden.
  4. Formandens beretning.
  5. Kassererens beretning.
  6. Bestyrelsens arbejde det kommende år.
  7. Indkomne forslag, herunder vedtægtsændringer.
  8. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
  9. Valg af ekstern revisor.
  10. Evt.

§ 11

Stemmeberettigede er medlemmer af foreningen.

§ 12

Alle fremmødte har taleret

§ 13

Valg af bestyrelsesmedlemmer

Stk. 1             De akademiske medarbejdere udpeger en repræsentant for hver afdeling, som godkendes af generalforsamlingen.

Stk. 2             De Ph.d-studerende kan udpege en repræsentant, som godkendes af general­forsamling­en.

Stk. 3             Studenterrepræsentanterne vælges på generalforsamlingen.

Stk. 4             Bestyrelsesmedlemmerne vælges for ét år ad gangen.

Stk. 5             Mellem generalforsamlingerne er bestyrelsen selv­supple­rende.

§ 14

Revisoren vælges for ét år ad gangen.

§ 15

Indkomne forslag, bestyrelsens fremtidige arbejde og beretninger be­sluttes med simpelt flertal. Vedtægtsændringer besluttes med 2/3 flertal.

§ 16

Skriftlig afstemning skal ske på begæring af mindst to stemme­be­ret­tigede, jf. § 11.

§ 17

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af 2/3 af bestyrelsens med­lemmer eller af mindst 10 medlemmer, som skriftligt fremsender be­gæring til formanden. På denne behandles kun det indkomne punkt.

FORENINGENS NEDLÆGGELSE

§ 18

Foreningen kan opløses på en ordinær eller ekstraordinær general­for­sam­ling, med 2/3 flertal for og hvor 2/3 af den samlede bestyrelse stemmer for.

Stk. 2             Foreningens midler tilfalder aktiviteter eller foreninger til gavn for det teologiske studiemiljø.

Vedtaget på Generalforsamlingen, Århus 5. maj 2010 og revideret på Generalforsamlingen Aarhus 5. maj 2011

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 06.06.2011