Buddha på bar, Muhammed i krig og kulturkristne i sofaen
Globalisering, sekularisering, McDonaldisering. For bare et par årtier siden var det en indlysende konstatering fra de fleste: religion var på vej ud. Det har vist sig ikke helt at holde stik. Parallelt med og i reaktion mod globaliseringen er religion kommet igen på flere fronter. Buddhisme er kommet ind i erhvervslivet og new age i terapien. Kristendom og islam boomer uden for den vestlige verden, men har også sat sine aftryk herhjemme. Nogle taler om civilisationers sammenstød, andre om nødvendig multireligiøsitet. Foredraget diskuterer religion, magt og globalisering og kommer ind på nogle af de udfordringer, disse stiller os. Hjælpemidler: Power Point og projektor.

Buddha-natur, levebrødspræster og dødekult - moderne japansk zen-buddhisme
Zen forbindes i Vesten med visdom, meditation og spiritualitet, og i årtier har den været del af elitens litterære univers. I Japan har religionen også andre betydninger og funktioner. Zen er én blandt mange buddhistiske retninger, buddhismen er én blandt mange religioner. Foredraget kommer omkring munke og præster, ritualer og institutioner, og om refleksioner omkring teorier og praksis i flere års møde med og feltstudier af moderne japansk zen-buddhisme.

Karma, koran og kultur - religion og integration
Religion er blevet en aktør i migrations- og integrationsforskningen. I sekulære Europa og Danmark ses (fremmed) religion ofte som en hindring for assimilation, mens religion i pluralistiske USA aldrig helt har været dømt ude, og immigranters identitet og integration ses naturligt afspejlet i og baseret på religion og religiøsitet. Foredraget kommer ind på konkrete empiriske eksempler og begreber som etnicitet, kultur, religion, migration og social kapital og ikke mindst sammenhænge mellem disse.

Vietnameserne i Danmark – religion, kultur og integration
Vietnameserne har i Danmark og vesten ofte fået mærkatet ”modelimmigranter”. De gør sjældent et negativt væsen af sig, er flittige og dygtige, og de skilter ikke med deres religion eller kultur. Men er vietnameserne velintegrerede? Hvordan bruger og forstår de selv deres kultur og religion, hvilken rolle spiller deres etnicitet? Foredraget er baseret på et forskningsprojekt omkring de herboende vietnamesere, og vil perspektivere med refleksioner omkring sammenhænge mellem religion, kultur, etnicitet og integration.

Til sidens top

Religion – kilde til konflikt eller forståelse?
Sammenhængskraft er blevet et politisk slagkraftigt ord de senere år. Foredraget kobler begrebet med religion og diskuterer forskellige opfattelser af religion i forhold samfundsudviklingen. Kan religion bruges til at styrke samfundets sammenhængskraft eller vil det tværtimod svække den? Er det i virkeligheden et spørgsmål om bestemte typer religion mere end religion som sådan der afgør om religion er kilde til konflikt eller forståelse?

Er religion og politik adskilte i Danmark?
”I Danmark skelner vi mellem politik og religion” lyder det ofte, men hvad betyder det helt præcist at politik og religion er to adskilte størrelser? Og er det i virkeligheden ikke helt så sort hvidt som vi går rundt og tror? Foredraget diskuterer de forskellige måder religion og politik kan påvirke hinanden såvel som den måde forholdet mellem dem kan påvirke samfundet generelt.

Til sidens top

 


René  Falkenberg
Renés hjemmeside
Mail: rf@teo.au.dk
Tlf.: 8942 6731 

Kvinders status i den ældste kristendom
I Danmark får kvinder først stemmeret i 1915. I tiderne før var var ligestilling stort set et ukendt begreb, ligeså i Romerriget for 2.000 år siden. Men da kristendommen opstår, sker der et nybrud i forhold til synet på kvinder, der synes at få en ny og højere status i de kristne menigheder: I det første århundrede skildres kvinder som de første, der så, Jesus var stået op af graven og blevet levende igen; i det andet århundrede blev kvinder ofte beskrevet som de mest fremragende disciple; Marie Magdalene blev i den forbindelse endda tilskrevet sit eget evangelium. Således synes oldkirkens kvindesyn i visse sammenhænge at stemme overens med vore dages kvindeopfattelse.

De hemmelige evangelier
I Det Nye Testamente er der fire evangelier tilskrevet Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. Men i den ældste kristendom opstod der et væld af andre og nye evangelier, blandt andet Thomasevangeliet, Mariaevangeliet og det nyfundne Judasevangelium. Disse hemmelige evangelier kaster et anderledes lys på historien om Jesus og hans elever, hvor fokus pludselig bliver et helt andet end i Det Nye Testamentes evangelier. Hvori bestod dette hemmelige i de andre evangelier? Og giver det overhovedet nogen mening, at beskræftige sig med de ’skæve’ evangelier i dag?

Til sidens top

Peters hjemmeside
Mail: pfn@teo.au.dk
Tlf.: 8942 2239

Kan kirken bruge internettet?
Internettet er kommet for at blive, men mange kirker står fortsat famlende over for, hvad man kan bruge nettet til. Inspirationsoplæg til samtale om konkrete behov, muligheder og begrænsninger i en kirke eller kirkelig organisation. Henvender sig til menighedsråd, bestyrelser e.l.

Web 2.0 - en velsignelse eller en trussel?
Web 2.0 handler om at inddrage brugerne af en hjemmeside og om at bevæge sig fra envejskommunikation til tovejskommunikation. Det giver en række spændende muligheder for kirker og organisationer, men skaber også nye problemstillinger: Hvordan holde fokus? Hvordan undgå useriøst indhold på vores side? Hvordan bevare kontrollen over budskabet? Foredraget ser på muligheder og problemstillinger ved web 2.0 og peger på veje frem. Konkrete eksempler fra internettet vil blive trukket frem. Foredraget kan bestilles til et åbent møde eller en sogneaften, men er også velegnet til en temadag, medarbejderdag eller et menighedsrådsmøde/bestyrelsesmøde.

Tro i cyberspace
Dåb, begravelse, nadverfejring er blot nogle af de ting, der er rykket fra kirkerummet og ud i cyberspace? Er der overhovedet grænser for, hvad man kan gøre på internettet? Og hvad sker der med kirken, når den bliver cyberkirke? Indføring i internettets religiøse afkroge og oplæg til samtale og debat. Til sogneaftener m.m.

Til sidens top

Mail: alj@teo.au.dk
Tlf.: 8942 2285

Til sidens top

Kristendommen i støbeskeen / Hvordan blev dogmerne til?
Kristendommen opstod som en karismatisk bevægelse med Jesus i spidsen. Der var ingen faste regler og læresætninger. Det ændrede sig efterhånden. Der kom faste regler for, hvad kristne skulle og ikke måtte tro (dogmer), og der kom regler for de kristnes levevis (moral og etik). Foredraget handler om, hvilket indhold disse regler havde, hvordan de opstod, hvem der håndhævede dem osv.
Hvordan blev mennesket Jesus fra Nazareth til Guds søn? Hvordan opstod treenighedslæren?

Hvordan blev Bibelen til?
Bibelen er ikke ’faldet ned fra himlen’ som en færdig pakke indbundet i gedeskind. Bibelen har derimod fået sin form og sit indhold gennem en lang proces, der begyndte med affattelsen af de ældste skrifter i Det Gamle Testamente lang tid før vor tidsregnings begyndelse. Disse skrifter blev oversat til græsk og blev de første kristnes Bibel. Dertil kom så senere skrifter, som de første kristne selv skrev – evangelier, breve osv. I løbet af de første århundrede efter vores tidsregnings begyndelse blev alle disse skrifter samlet til det, som vi nu kalder ’Bibelen’. Hvorfor netop disse skrifter og ikke andre? Hvordan kan disse skrifter have autoritativ betydning for kristne i vores samtid?

Grundtvigs ’mageløse’ opdagelse af trosbekendelsen
Trosbekendelsen fik helt afgørende betydning for Grundtvig som fundament for troen. I begyndelsen af sit teologiske virke regnede Grundtvig ligesom de fleste andre Bibelen for at være det afgørende udgangspunkt og holdepunkt for troen. Snart oplevede Grundtvig dog, at den moderne bibelkritik holdt sit indtog i Danmark og skabte usikkerhed om Bibelens troværdighed. Gennem en lang proces, hvor arbejdet med prædikenerne spillede en hovedrolle, nåede Grundtvig frem til den overbevisning, at trosbekendelse og ikke Bibelen er det afgørende holdepunkt for den kristne tro.

Augustin – Vestens kirkefader
Den Nordafrikanske teologi, Augustin, der levede fra 354-430, har haft en helt afgørende indflydelse på den måde, som teologien i Vesteuropa har udviklet sig gennem århundrederne. Både den katolske og de protestantiske kirkers teologi har dybe rødder i Augustins fortolkning af kristendommen. Teologiske grundbegreber som nåde, retfærdighed, dom og frelse er således dybt præget af Augustins tænkning. Augustins teologiske tanker knyttes sammen med hans spændende livshistorie, som udspillede sig i Nordafrika og Italien.

Luther – historie og teologi
I foredraget gives der et rids af Luthers livshistories og teologiske udvikling. Luthers livshistorie knyttes sammen med de geografiske steder, hvor Luthers livshistorie udspillede sig: Eisenach, Erfurt, Wittenberg, Wartburg osv. Livshistorien illustreres med billeder fra disse steder. I forlængelse heraf belyses hovedpunkterne i Luthers teologi: Bibelsyn, retfærdiggørelseslære, Luthers syn på loven og evangeliet osv.

Til sidens top

Religion og religiøsitet i Danmark 2009
Danskere tror ikke længere på Gud som før. Mange danskere gør op med traditionel religion og dyrker i stedet en ny form for religiøsitet. Dette foredrag handler om danskernes religiøsitet, hvad de gør op med i ’den traditionelle kristendom’, og hvad de tror på i stedet.
Den nye religiøsitet handler om at blive autentisk. At blive sig selv. At finde ind til sine indre potentialer og ressourcer og at leve sit inderste ud. Ifølge den nye religiøsitet skabes verden ikke udefra – fra Gud - men indefra den enkelte selv. Fokus er ikke på livet efter døden – men på at skabe det gode liv på jorden.
Foredraget vil diskutere den nye religiøsitet; hvori det nye består, og hvordan moderne mennesker bruger og udlever deres tro aktivt på nye måder, fx i arbejdslivet.

Coaching som religion?
Coaching er i dag et fænomen, der anvendes overalt. I arbejdslivet, som ledelsesredskab og som led i selvudvikling. Man kan blive coachet i alt lige fra fødsler og forældreskab til parforhold og arbejdsliv.
Coaching handler om at få mennesker til at udnytte deres potentialer og ressourcer. Men det handler også om at få mennesker til at optimere deres liv. Grundtanken er, at alting altid kan blive bedre, og at hvert menneske indeholder skjulte kræfter, der skal realiseres.
Dette foredrag viser, hvordan coaching kan ses som en ny form for religion. I den nye religion er Gud blevet erstattet af ’det ubevidste’, og præsten er blevet erstattet af coachen eller terapeuten. Det nye usynlige præsteskab er de psyko-eksperter, der vil hjælpe det enkelte menneske med at finde ind til sit eget, autentiske jeg – og sætte sine egne mål for tilværelsen.
Men hvilke former for skjult magt findes der i coaching? Og er det altid godt at skulle optimere sig selv?
Foredraget er kritisk, men ikke fordømmende, overfor coaching som fænomen. Formålet med foredraget er at fortælle, hvad coaching er, hvordan coaching bruges – og hvilket menneskesyn, der ligger bag coaching.

Til sidens top

Kasper  Bro Larsen
Kaspers hjemmeside
Mail: kbl@teo.au.dk
Tlf.: 8942 2317

Rembrandt som bibelfortolker
Rembrandt er kendt som en af kunsthistoriens store illustratorer af det bibelske univers. Men han er mere end det. I dette billedforedrag præsenteres nogle af Rembrandts værker som egentlige bibelfortolkninger. Billedforedraget giver anledning til at drøfte flere centrale spørgsmål: Hvordan vender og drejer Rembrandt de bibelske fortællinger? Hvordan gør han dem nærværende for os? Hvordan afbilder man i det hele taget det, som ikke kan ses?

Johannesevangeliet
Johannesevangeliet har sit eget særpræg i forhold til de andre evangelier. Foredraget beskriver dette særpræg og fortæller om Johannesevangeliets særlige betydning i kirkens historie.

Jesusportrætter i Det Nye Testamente
I Det Nye Testamente møder vi en hel vifte af forskelligartede opfattelser af Jesus. Foredraget præsenterer nogle af dem og spørger: Er mangfoldigheden et problem eller en rigdom?

Juleevangelierne
Et foredrag om de nytestamentlige beretninger om Jesu fødsel. Hvorfor hører vi ikke om Jesu fødsel i det tidlige Markusevangelium? Hvad er forskellen på Mattæus- og Lukas' version af historien? Hvad vil de hver især med deres fortælling, som kan have relevans i dag?

Korsordene i evangeliernes sammenhæng
Man har altid interesseret sig for store personligheders "famous last words." Jesu sidste ord på korset, korsordene, er ingen undtagelse. Evangelierne bringer imidlertid forskellige korsord. Foredraget fortæller om, hvordan de enkelte korsord illustrerer forskellige Jesusopfattelser i Det Nye Testamente.

Til sidens top

Den voksende religiøse pluralisme stiller det danske samfund og den danske kirke overfor nye udfordringer.

Gennemlever vi et religionsskifte?
Religionen er løs. Den er løs i samfundet og dukker op på steder, hvor man ikke skulle have forventet det. Og den er løs i fugerne. Religionen kommer tilbage i både mere faste og mere løse former. Der kan iagttages dette skifte fra religion til spiritualitet.

Hvad blev der af verdens kristianisering?
I 2010 fejrer vi 100 års jubilæet for den store missionskonference i Edinburgh 1910, der samledes under sloganet: Verdens kristianisering i denne generation. Det skete som bekendt ikke. Verden blev ikke kristen, men kristendommen blev global. Hvad betyder det for udviklingen af den globale kristendom i det 21. århundrede?

Til sidens top

Maries hjemmeside
Mail: mvn@teo.au.dk
Tlf.: 8942 6850

Hvor er kristendommen i dag?
Der tales meget om kristendommen i Danmark i dag. Der er mange historier i medierne om alt fra Fadervor i skolen til debat om mindre kristne grupper som f.eks. Evangelist.
Det er ofte Folkekirken som er på dagsordenen. Men hvad er det egentlig for en kirke der danner ramme om den største del af befolkningen i Danmark i dag? Folkekirken er i forandring og også denne forandring er tit til debat, som når det gælder nye aktiviteter i kirken som meditationsgudstjenester og pilgrimsvandringer.
Og så er der det store spørgsmål om hvad danskerne egentlig tror på, hvis de da overhovedet tror på noget? Og så er kristendommen i Danmark jo mere end Folkekirken, det handler også om de mange forskellige kristne samfund som der i disse år bliver flere og flere af uden for Folkekirken, særligt igennem indvandring af kristne fra hele verden. Hvordan påvirker det billedet af hvor kristendommen er i dag?
Foredraget vil se på de forskellige måder kristendommen er til stede i Danmark i dag og også se nærmere på hvilke spørgsmål der vil blive afgørende i fremtiden.

Konflikt eller Samspil? Evolutionsteori og Kristendom
Er der fjendskab eller venskab mellem kristendommen og Darwins evolutionsteori og den moderne evolutionære biologi? Darwins evolutionsteori blev fra begyndelsen opfattet som en trussel imod en kristen forståelse af mennesket og verden af nogle. I det 20. århundrede har den evolutionære biologi kunnet forklare mere og mere og måske endda alt? Samtidigt er den kristne forståelse af mennesket som skabt, faldet og forsonet blev trængt i baggrunden.
I U.S.A. kæmper konservative kristne for at en kristen skabelseslære skal ligestilles med evolutionsteorien i skolerne, i Danmark har vi set begyndelsen til den samme diskussion i nogle kristne friskoler. Men hvad er årsagen egentlig til det fjendskab som der synes at være mellem kristendom og evolutionær teori? Hvordan kan forholdet mellem et kristent menneskesyn og et evolutionært menneskesyn opfattes? Hvad har disse to fortællinger at sige os om os selv, om kærlighed og had, om fortid, nutid og fremtid?

Til sidens top

Teologiens og naturvidenskabens styrke og grænser
Det er teologiens styrke, at den beskæftiger sig med det eksistentielle spørgsmål om livets mening. Dens vigtigste begrænsning er, at den bygger på en bestemt tradition, kristendommen, og forudsætter den kristne tro. Omvendt er det naturvidenskabens styrke, at den giver os en velbegrundet indsigt i naturen, som i mange henseender er alment accepteret. Dens begrænsning er, at væsentlige spørgsmål falder uden for dens kompetence, bl.a. spørgsmålet om livets mening. Dialogen mellem teologi og naturvidenskab lykkes kun, hvis begge parter anerkender hinandens styrke og grænser.

Skal vi have en kristen bioetik?
Bioetik beskæftiger sig bl.a. med spørgsmålet, hvor vidt vi har lov til at gribe ind i menneskelivets biologiske byggesten. I foredraget forsvares den tese, at dette spørgsmål kun kan diskuteres tilfredsstillende under inddragelse af et omfattende menneskesyn. Følgelig bør en teologisk bioetik argumentere på baggrund af et kristent menneskesyn. Tesen illustreres med forskning på humane embryoner.

K.E. Løgstrups diskussion med Hal Koch om samarbejdspolitikken
Under 2. verdenskrig udspandt der sig en lidenskabelig diskussion mellem K.E. Løgstrup og Hal Koch om den danske regerings samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt. Løgstrup modsatte sig denne politik, Koch forsvarede den. Foredraget redegør for diskussionens vigtigste elementer og argumenter og slutter med en kritisk vurdering.

K.E. Løgstrups tanker om etik og politik
K.E. Løgstrup var livet igennem politisk engageret og deltog jævnligt i samfundsdebatten om politiske spørgsmål. Dette engagement førte til grundlæggende refleksioner over forholdet mellem etik og politik. Løgstrup forsøger at bestemme næstekærlighedens betydning for samfundets indretning, men uden at havne i en moralisering af det politiske liv. En sådan moralisering preller efter hans mening af på den menneskelige egoisme og kan sågar have til følge, at millioner af mennesker sulter ihjel.

Til sidens top

Klaus Bo Nielsen
Klaus' hjemmeside
Mail: kbn@teo.au.dk 
Tlf.: 8942 2305

Kinesisk filosofi
Den nyere tids akademiske interesse for klassisk kinesisk filosofi har ført til, at den nu i stigende grad indtager en plads som relevant partner på den nutidige filosofiske scene. Fra i Vesten at være opfattet som en samling af løsrevne visdomsord og pseudovidenskabelige ansatser uden reel signifikans, er kinesisk filosofi i dag blevet et incitament for en kritisk refleksion over de antagelser, der ligger til grund for vores egen tænkning.
I dette foredrag vil der gives en introduktion til den righoldige kinesiske filosofitradition, der tydeligvis indeholder elementer, som også findes i den vestlige filosofi, men også byder på særlige kinesiske anskuelser af mennesket, samfundet og naturen.

Den kinesiske filosofis opfattelse af menneskets natur
I dette foredrag om kinesisk filosofi vil der blive skitseret forskellige opfattelser af mennesket og dets iboende natur.  Det afgørende i kinesisk filosofi var at afdække, hvilke fundamentale kræfter, man kunne bygge den menneskelige tilværelse på. Herunder faldt det naturligt at debattere om, hvorvidt moralen er medfødt, og i hvor høj grad den må tilegnes gennem kultivering af det menneskelige sind. Er al etik i virkeligheden et resultat af tidens konventionelle betragtninger om rigtigt og forkert, ondt og godt? Er menneskets drivkræfter snarere styret af egoisme og selvtilfredsstillelse, der ikke er modtagelig for ’opdrageri’, men må holdes i ave gennem repressalier? Eller har vi som mennesker et medfødt moralsk kompas? Disse er kun få af de problemstillinger i Kina, der involverede etik, politik og epistemologi, men havde afsæt i spørgsmålet om menneskets natur.

Arkæologi: Fantastiske fund fra det Gamle Kina
Gennem en opdagelsesrejse i arkæologiens verden ser vi bl.a. på kejser Shi Huang Dis Mausoleum og terrakottahæren; de fantastiske fund fra Vestkina af en ukendt civilisation fra bronzealderen; Mawangduigravene fra Handynastiet, med en af verdens bedst bevarede mumier og fundet af et helt bibliotek; Shangkongernes grave; orakelteksterne fra Anyang  m.m.

Kinesiske religioner
I Kinas historie taler man om ’de tre læresystemer’, som er kongfuzianismen, daoismen og buddhismen. Vi ser på deres religiøse udtryksformer og deres religionshistoriske udviklinger gennem den lange kinesiske historie. Forfædredyrkelsen og folkereligionen, der er fænomener som går på tværs af religiøse eller ideologiske tilhørsforhold, vil ligeledes blive omtalt. I det materielle aspekt vil vi kigge på religiøs ikonografi og arkitektur, der heldigvis bliver værnet om i dagens Kina.

Daoismen
Daoismen er Kinas oprindelige og eneste indfødte skriftreligion. Den er en af de rigeste religiøse traditioner i verden, men samtidig også den mest oversete og misforståede af alle de store verdensomspændende religioner. Daoismen har eksisteret i organiseret form i hen ved 2000 år i Kina, men har også bredt sigt til andre østasiatiske lande og i Vesten. Daoismen har i en historisk optik markeret sig ved en række religiøse traditioner, der tog sin begyndelse med De Himmelske Mestre i sidste halvdel af Handynastiet (206 f. Kr.-220 e. Kr.). Siden fulgte andre religiøse skoler i daoismen, der dannede grundlaget for de to nutidige daoisttraditoner i Kina, Quanzhen (Den fuldstændige Realisation) og Zhengyi (Den Korrekte Enhed). Måske er daoismen dog mere kendt som en oldkinesisk naturalistisk filosofi og livsvisdom nedfældet i to bøger Daode Jing og Zhuangzi, som har vakt stor interesse i Vesten.  Foredraget vil belyse de filosofiske og religiøse aspekter af daoismens mange ansigter.

Kongfuzianismen i Kina
En ledende amerikansk sinolog har sagt: Hvis vi skal betegne den kinesiske civilisation med ét ord må det være ’kongfuzianisme’. Kongfuzianismen har i over 2000 år været Kinas officielle ideologi og har præget den kinesiske livsform og etik helt op til vore dage. I dagens Kina er kongfuzianismen igen blevet aktuel efter adskillige dekaders miskredit. En gruppe af kinesiske intellektuelle under banneret Den Nye Moderne Kongfuzianisme søger at tilpasse de kongfuzianske ideer til det moderne Kina med afsæt i mesteren Kong Fuzis tanker. Foredraget vil belyse kongfuzianismen fra oldtiden til i dag; fra klassisk kongfuzianisme over nykongfuzianisme til den moderne kongfuzianisme.

Til sidens top

Johannes Nissen
Johannes' hjemmeside
Mail: jn@teo.au.dk
Tlf: 8942 2252

Bibel og etik
Hvilken autoritet skal man tillægge Bibelen i forbindelse med aktuelle etiske spørgsmål? Er det muligt at skelne mellem forpligtende og ikke-forpligtende udsagn i Bibelen? Er de etiske normer begrænset til privatlivet, eller kan de også gøres gældende i forhold til samfundslivet? - I foredraget drøftes disse og andre spørgsmål med inddragelse af både principielle overvejelser og konkrete problemstillinger. Som eksempel på konkrete emner kan nævnes krig og fred (vold og ikke-vold), synet på staten og homoseksualitet.

”Noget for noget” eller ”noget for intet”. Om Diakoni og velfærdsstat
I de senere år har en stor del af befolkningen oplevet en velstandsbølge, men samtidig er der sket en polarisering, idet flere er blevet socialt dårligere stillet og i takt hermed er de sociale problemer blevet forøget. I foredraget sættes fokus på diakoniens plads i velfærdssamfundet. Hvilken rolle spiller den lokale menighed, og hvilken rolle spiller de diakonale organisationer? Er det muligt at bevare den diakonale identitet og profil samtidig med, at man samarbejder med det offentlige? Hvordan er forholdet mellem barmhjertighed og ret, mellem almisser og rettigheder? Skal diakonien nøjes med at afhjælpe en nødsituation, eller skal den også beskæftige sig med nødens årsager? Giver det mening at tale om diakoniens profetiske eller politiske funktion?

Diakoni og menneskesyn
Menneskesynet spiller en afgørende rolle for kirkens sociale ansvar. I foredraget redegøres for de grundlæggende træk ved det kristne menneskesyn. Desuden belyses forholdet mellem magt, afmagt og tjeneste ud fra omsorgsrelationer og hjælperroller, og der sættes fokus på, hvordan menneskesynet bliver udfordret på forskellige diakonale arbejdsområder. Endelig rejses spørgsmålet, hvordan kirke og samfund kan blive åbne og inkluderende fællesskaber, hvor menneskeværd har den højeste prioritet, og ingen udelukkes på grund af menneskelige særpræg.

Kirken som asyl og forholdet til staten
I de seneste år er forholdet mellem kirke og stat blevet genstand for øget opmærksomhed. Kirken som asyl er en af de konkrete problemstillinger, som har sat gang i debatten. I dette foredrag inddrages både det konkrete emne (kirken som asyl) og dets mulige konsekvenser for kirkens forhold til staten. Foredraget behandler de vigtigste teologiske motiver, bl.a. synet på fremmede og flygtninge, gæstevenskabets rolle, budet om næstekærlighed, spørgsmålet om civil ulydighed. Endvidere drøftes forskellige modeller for kirkens forhold til staten: tilpasning, kritisk distance og kritisk solidaritet.

Til sidens top

Ulrik Becker Nissen
Ulriks hjemmeside
Mail: ubn@teo.au.dk
Tlf.: 8942 2279

I verden, men ikke af verden – om etiske og kristne pejlemærker
Med udgangspunkt i helt aktuelle etiske spørgsmål rejser foredraget en diskussion af forholdet mellem den kristne livsanskuelse og forpligtelserne som samfundsborger. På baggrund af klassiske teologiske og nutidige etiske diskussioner, udfoldes tanken om, at den kristne er ”i verden, men ikke af verden”. Foredraget lægger op til en diskussion af præmisserne for kristen etik i Danmark som et samfund præget af et post-konstantinsk verdensbillede.

Kristen humanisme genopdaget
De senere år har været kendetegnet af en vækst i sækular, anti-religiøs humanisme i en række vestlige lande. Dette rejser en udfordring til kristendommen om at gennemtænke sit eget forhold til humanismen. Foredraget argumenterer for, at sand humanisme alene kan forstås som kristen humanisme. Kristendommen bekræfter mennesket i en sand menneskelighed samtidig med, at det peger på det grundlag, som mennesket ikke kan forstås løsrevet fra – Kristus.

Religion og politik – enhed eller adskillelse?
Efter både d. 11. september 2001 og Muhammedkrisen i 2006 har der i flere sammenhænge været udtrykt et behov for at holde religion og politik adskilt. Foredraget rejser spørgsmålet, om det meningsfuldt lader sig gøre. Under inddragelse af Martin Luthers politiske tænkning og Dietrich Bonhoeffers etik argumenteres der for en sammenhæng og differentiering på samme tid. Foredraget argumenterer for, at religion og politik ikke lader sig adskille, men samtidig er det væsentligt at være opmærksom på deres forskellighed.

Ansvar og forvalterskab – om klima og kristendom
Diskussionen om den globale opvarmning og spørgsmålet om i hvor høj grad den skyldes menneskelig adfærd er et spørgsmål der har afgørende betydning for fremtidige generationer. Foredraget knytter til ved denne klimadebat og argumenterer for genoptagelsen af den kristne tanke om mennesket som forvalter. Dette motiv understreger dels menneskets særlige ansvar for skaberværket, men også menneskets forbundethed med og afhængighed af skaberværket.

Posthumanismen udfordret – om etik og bioteknologi
Udviklingen indenfor både sundheds- og naturvidenskabelig forskning har i de senere år understøttet forestillingen om, at vi på nogle områder er ved at få muligheden for at bevæge os ud over, hvad vi har været vant til at betragte som ordinære menneskelige grundvilkår. Foredraget knytter til ved denne udvikling og fortalerne for trans- og posthumanismen – og argumenterer for, at det for en kristen etik er afgørende at fastholde tanken om mennesket som et endeligt og begrænset væsen. 

Til sidens top

Hvorfor kan kirken stadig ikke lide kvinder?
I Danmark er det en udbredt opfattelse, at der skal være ligestilling mellem kønnene. Det er ikke kønnet, der skal afgøre, om man kan være statsministerkandidat eller landets statsoverhoved. Hvordan kan det så være, at der stadig er ballade om kønnene i Den Danske Folkekirke? Er det rigtigt, at Gud har bestemt, hvad det vil sige at være mand og kvinde? Og hvordan skal kirken forholde sig til, at køn ikke længere opfattes som på bibelens tid?

Til sidens top

Tibetansk buddhistisk pilgrimsfærd
Tibetansk pilgrimsfærd er ”vandringen omkring et helligt sted” og henviser til at pilgrimsfærd består af sted, handling og person. Med eksempler og billeder fra et pilgrimssted i det østlige Nepal diskuteres tibetansk pilgrimsfærd som et religiøst ritual.

Kognition og religiøse landskaber
Det menneskelige sind er formidabelt i sin anvendelse af redskaber til at tænke med. Ét af disse redskaber er landskabet, som kan organiseres på en sådan måde, at det optimere menneskets forståelse af og erindring om religiøse forestilling. Det er fremtrædende i pilgrimsfærd, og eksempler vil blive hentet fra et pilgrimssted i det østlige Nepal.

Til sidens top