Forskergruppen for den Kristne Orient - sprog og kulturer

Se gruppens medlemmer her

Officielt ansvarlige for forskergruppen er Nils Arne Pedersen og Jan Dochhorn.

Arbejdsprogram

I. Afgrænsning af forskningsfeltet

II. Traditioner fra Aarhus Universitet

III. Arbejdsgruppens mål

En række forskere har besluttet at danne en arbejdsgruppe, som skal beskæftige sig med den Kristne Orient i filologisk, teologisk og kulturvidenskabeligt perspektiv. I det følgende søger vi at afgrænse forskningsfeltet (I), at pege på vores tydelige rødder i århusiansk sammenhæng (II) og at opstille en række mål for gruppens arbejde (III).

I. Afgrænsning af forskningsfeltet

Internationalt dækker begrebet den Kristne Orient et forholdsvis velafgrænset forskningsfelt - vi kan således henvise til det videnskabelige tidsskrift Oriens Christianus (Harrassowitz Verlag) eller til lærestole og uddannelser, der en tid fandtes i Tyskland (Bonn, Tübingen og Halle). Ikke desto mindre er begrebet blevet forstået noget forskelligt, idet det undertiden har inkluderet byzantinistik og kirkeslavisk litteratur, undertiden ikke-og denne sidste linje vil vi følge.

Den Kristne Orient afgrænser vi dermed for det første geografisk og sprogligt som det gamle østlige kristne kulturområde, der skabte litteraturer på andre sprog end græsk, latin og kirkeslavisk, det vil især sige sprogene koptisk, nubisk, ethiopisk (geez), kristent-palæstinensisk aramæisk, syrisk, kristent arabisk, armensk, georgisk, selv om også andre sprog er blevet benyttet i den Kristne Orient (f.eks. teksterne fra Østens [nestorianske] kirke på middelpersisk [pahlavi], sogdisk, oldtyrkisk og kinesisk). Kronologisk rækker vores forskningsfelt i princippet fra det 1. århundrede eKr til i dag, idet den afgørende vægt ligger på oldtid og middelalder. Indholdsmæssigt-kulturelt og politisk var den Kristne Orient hovedsageligt indlejret i Romerriget -det græsk-romerske, siden byzantinske kulturområde-, delvis i de parthiske og sassanidiske riger (samt Axum, Armenien, det georgiske Iberien etc.), og efterhånden for de fleste områders vedkommende det islamiske kalifat. Ser vi på kristendomsformer gælder det, at tekster fra "hæretiske"  bevægelser som gnostikere og manikæere, der blev til i kristendommens første tre århundreder, især er bevaret på koptisk, hvad der naturligt gør dem til en del af vores forskningsfelt. Hovedmassen af kristne, der benyttede orientalske sprog, var dog en del af oldtidens fælles kirke, indtil Østens Kirke blev konfessionelt udskilt gennem den nestorianske strid og synoden i Efesos 431, og de orientalsk-orthodokse kirker i Ethiopien, Nubien, Egypten, Syrien og Armenien blev udskilt gennem striden om Chalkedon-synoden 451. Der blev dog ved at være orientalske kristne, der hørte til chalkedonenserne, f.eks. de melkitiske kirker, den georgiske kirke og senere maroniterne.

Inden for dette område vil vi på et filologisk grundlag arbejde med litteratur, historie, teologi/religion og i det hele taget kultur bredt forstået med inddragelse af alle relevante nabodiscipliner. Vi gør ganske vist ikke krav på at dække hele det skitserede forskningsfelt, der kun angiver, hvad der principielt kunne inddrages i vores sammenhæng. Men desuden er vi interesserede i, at tilgrænsende forskningsfelter bliver inddraget, når det er relevant: Selv om græsk og den kristne græcitet som sådan falder uden for vores område, er der samtidig tale om den helt afgørende baggrund for den Kristne Orient, som vi derfor må kende og oftest inddrage. Nytestamentlige studier, der fokuserer på kristendommens tilblivelse i en nærorientalsk kontekst, vil naturligt falde ind under forskergruppens område. Græske tekster fra de orientalske sprogs kulturområde, f.eks. fra de melkitiske kirker i Egypten og Syrien, er det desuden ofte nærliggende at inddrage. Vores filologiske fundering skal også betyde en inddragelse af lingvistiske synspunkter. Det sprogvidenskabelige perspektiv og interessen i at forstå kontinuiteten mellem den førkristne og kristne orient kan gøre arbejde med sprog som ugaritisk eller aramæiske dialekter særligt relevant. Arbejdet med gnostiske tekster gør inddragelsen af mandæisk og mandæisk litteratur relevant.

II. Traditioner fra Aarhus Universitet

Vi bygger på og videreudvikler videnskabelige traditioner, der længe har været knyttet til Aarhus Universitet, og som ikke bør uddø. Det gælder således Institut for Semitisk Filologi, der på det Humanistiske og senere det Teologiske Fakultet eksisterede fra 1963 til 1994, ligesom selve uddannelsen i semitisk filologi fortsatte helt til 2005. Den sidste professor i faget, Finn Ove Hvidberg-Hansen er således medlem af vores gruppe. Armenske studier blev indført på Aarhus Universitet af Henning Lehmann, der var lektor i kirkehistorie fra 1969 til 1983, derefter hele universitetets rektor 1983-2002 og endelig professor i kirkehistorie 2002-2004. Henning Lehmann er ligeledes medlem af vores gruppe. De koptiske studier blev indført på Aarhus Universitet af Søren Giversen (1928-2009), der var professor i Ny Testamente fra 1974 til 1998.
Også efter 2005 har der jævnligt været undervisning i andre semitiske sprog end arabisk på det Teologiske Fakultet, og der har ligeledes jævnligt været undervisning i koptisk. Ved det Teologiske Fakultet er der også blevet forsvaret doktordisputatser inden for den kristne orients område (armensk: Henning Lehmann 1975, koptisk: Nils Arne Pedersen 1996) og ligeledes ph.d.-afhandlinger (koptisk: Jesper Hyldahl 2003, René Falkenberg 2010).

III. Arbejdsgruppens mål

• Vi vil skabe et kollegialt, ikke-hierarkisk forskningsmiljø, som kan inspirere de enkelte forskere til nye idéer.
• "Nye idéer kan på sigt føre til ansøgninger, som skaffer eksterne bevillinger og muligheder for ansættelse for yngre kræfter.
• Gruppens eksistens betyder, at der er et forskningsmiljø, som kan etablere ph.d.-kurser og værklæsninger og virke stimulerende for eventuelle ph.d.-studerende i fremtiden.
• Vi skal bringe undervisningstilbud, der sikrer kontinuiteten i studier af den Kristne Orient i Århus. Mindst én gang i løbet af fem semestre skal der tilbydes sprogkurser i arabisk, geez, koptisk og syrisk. Mindst én gang i løbet af tolv semestre skal der også tilbydes kurser i andre sprog, bl.a. armensk, mandæisk, ugaritisk. Mindst én gang i løbet af to semestre skal der tilbydes kurser, som indbefatter væsentlige temaer vedrørende den Kristne Orient. Disse mål er realistiske, og vi formulerer dem med det perspektiv for øje, at endnu mere kan tilbydes i fremtiden.
• Aktiviteter vedr. den Kristne Orient, både i forskning og i undervisning, samles og beskrives på denne hjemmeside. Både studerende, også fra andre institutter, og internationale forskere skal på denne måde orienteres.