Books by members of Reformation Theology
DU ER HER: Forskning » Aktuel forskning » Reformatorisk teologi » Bøger

Bøger af forskere tilknyttet Reformatorisk Teologi

Christine Helmer og Bo Kristian Holm (eds.): Transformations in Luther’s Theology. Historical and Contemporary Reflections

Luthers teologi er fascinerende, fordi den ikke står stille, men er i stadig bevægelse og på én gang former sin samtid og selv lader sig forme. Denne bog tager temperaturen på transformationerne i aktuel luthersk teologi. Det gør den ved at give overblik dels over hovedliner i udviklingen af luthersk teologi i det 20. århundrede dels over, hvor nutidig teologi ser potentiale og ressourcer i Luthers teologi.

Bogen indeholder udvalgte bidrag fra en international konference om reformatorisk teologi, der blev afholdt i Aarhus i 2009 som afslutning på et to-årigt forskningsprojekt støttet af FKK. Disse bidrag er blevet suppleret med andre, således at bidragene tilsammen viser, hvordan grundtanker i Luthers teologi kan blive til nye frugtbare bidrag til nutidig teologi og samtidig blive relevant for den politiske, økonomiske og etiske diskussion.

Bogen indeholder bidrag af Philipp Stoellger, Friederike Nüssel, Heinrich Assel, Paul R. Hinlicky, Christine Helmer, Peter Widmann, Risto Saarinen, Jan-Olav Henriksen, Michael Welker, Hartmut Rosenau, Elisabeth Gerle, Vítor Westhelle og Svend Andersen. Christine Helmer og Bo Holm har skrevet indledningen.

Leipzig: Evangelische Verlagsanstalt Leipzig 2011

286 sider


Protestantismen til debat, temanummer af Dansk Teologisk Tidsskrift (73. årg., 2010)

Reformationen er ikke kun en transformativ kraft, men transformeres også selv. Bidragene til temanummeret kredser som titlen antyder om denne udvikling i protestantismen og nærmer sig i den forbindelse fra forskellige vinkler begrebet om ”det protestantiske princip”.
Temanummeret indeholder artiklerne "Reformation og deformation" af Peter Widmann, "Protestantisme med kød og blod" af Niels Henrik Gregersen, "Ecclesia semper reformanda: Protestant Principle and Church Renewal" af Werner G. Jeanrond samt "Kirkestormen, neo-Gnosticism and Secular Christianity" af George Pattison. Artiklerne er reviderede versioner af oplæg afholdt ved seminaret "Reformation og deformation - protestantismen til debat", der fandt sted den 7. maj 2010 på Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet, og blev afholdt i anledning af professor dr. theol. Peter Widmanns 70 års fødselsdag. Uden for temaet bidrager Kjeld Slot Nielsen med artiklen "Mod Gud hjælper kun Gud", der diskuterer navnlig Jakob Wolfs behandling af teodicé-spørgsmålet.


Svend Andersen: Macht aus Liebe (2010)

Se pressemeddelelse Luthersk kristendom er forenelig med demokrati


Bo Kristian Holm og Peter Widmann (eds.): Word – Gift – Being (2009)


Christine Svinth-Værge Põder: Doxologische Entzogenheit (2009)


Bo Kristian Holm: Gabe und Geben bei Luther (2006)

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 28.06.2011