• Svend Andersen
• Bo Bergholt Grymer
• Bo Kristian Holm (koordinator)
• Per Ingesman
• Kirstine Helboe Johansen
• Liselotte Malmgart
• Kjeld Slot Nielsen
• Marie Vejrup Nielsen
• Carsten Bach-Nielsen

• Ulrik Becker Nissen
• Else Marie Wiberg Pedersen
• Christine Svinth-Værge Põder
• Søren Feldtfos Thomsen
• Peter Widmann    
• Sasja Emilie Mathiasen
• Agnes Arnórsdóttir
• Nina Koefoed
  

Svend Andersen har siden 2004 arbejdet på projektet "Rekonstruktion af en luthersk politisk etik", støttet af Velux-Fonden. Som led i projektet er publiceret Martin Luther: Om verdslig øvrighed. På dansk ved Svend Andersen. Århus 2006, og Macht aus Liebe. Zur Rekonstruktion einer lutherischen politischen Ethik (Berlin: De Gruyter 2010). I løbet af projektperioden er publiceret en række danske og internationale artikler om den politiske teologi hos Luther, Martensen, Grundtvig, Kierkegaard og Troeltsch samt om John Rawls' og Jürgen Habermas' politiske filosofi.

I Svend Andersens nuværende forskning vil to emner falde ind under området reformatorisk teologi: Retfærdiggørelseslære og næstekærlighedsetik - K.E. Løgstrups tese om et metafysisk gudsbegreb hos Luther.

Bo Bergholt Grymer modtog i februar 2008 et 3-årigt ph.d.-stipendium fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. I hans ph.d.-projekt ”Tro og ontologi. En undersøgelse af den ontologiske dimension i luthersk teologi på baggrund af Oswald Bayer og K.E. Løgstrup” undersøges muligheden for at tale om ontologi inden for luthersk teologisk ramme. Ved siden af projektet har Bo Bergholt Grymer desuden medvirket ved planlægningen og gennemførelsen af konferencen ”Reformation Theology: Reception and Transformation”, som blev afholdt den 21.-24.august 2009 på Det Teologiske Fakultet i Århus.

Bo Kristian Holm har publiceret arbejder om Luther og luthersk teologi, mange koncentreret omkring gave-begrebets brugbarhed i tolkningen af Luther og gave-begrebets potentiale i nutidig luthersk teologi. Det gælder fx bogen Gabe und Geben bei Luther. Das Verhältnis zwischen Reziprozität und reformatorischer Rechtfertigungslehre (Berlin: de Gruyter 2006) og artiklerne „Luther’s Theology of the Gift“ i The Gift of Grace. The Future of Lutheran Theology (Minneapolis: Fortress 2005) og „Purified Reciprocity in Martin Luther and John Milbank“ i Word – Gift – Being (Tübingen: Mohr Siebeck 2009). Bo Holm har været leder for det kollektive forskningsprojekt ”Reformatorisk teologi – reception og transformation” i perioden 2007-2009. Han er desuden vicepræsident for Luther-Akademie Sondershausen-Ratzeburg e.V., medlem af styregruppen for Nordic Luther Network og af netværket ”Gabe. Beiträge der Theologie zu einem interdisziplinären Forschungsfeld”. Han er koordinator for det nuværende netværk ”Reformatorisk teologi”.

Bo Kristian Holms nuværende forskning koncentrerer sig om tre hovedområder: teologiforståelsen hos Martin Luther og Philipp Melanchthon, Gavebegrebets teologiske potentiale og receptionen af reformatorisk teologi navnlig i det 20. århundrede.

Per Ingesman, født 1953, dr.phil., er professor ved Afdeling for Kirkehistorie og Praktisk Teologi, Aarhus Universitet. Han har især beskæftiget sig med sen­middelalderens og reformationstidens kirkehistorie. Aktuelt arbejder han blandt andet med, hvilke ændringer i den kirkelige disciplin der skete ved reformationen, og med reformationens konsekvenser i kirkeretslig henseende. Han har skrevet Ærkesædets godsadmini­stration i senmiddelal­deren (1990), Provisioner og processer. Den romerske Rota og dens behandling af danske sager i middelalderen (2003) samt talrige artikler. Han har været medredaktør af femten festskrifter og antologier om et vidt spektrum af emner inden for middelalderlig og moderne historie og kirkehistorie, herunder Reformation: religion og politik. Fyrsternes personlige rolle i de europæiske reformationer (2003).

Han er projektansvarlig for et netværk, der skal samle historikere og kirkehistorikere, som arbejder med den kristne kirkes og den kristne religions historie i Danmark.

Kirstine Helboe Johansen opnåede i efteråret 2009 en ph.d.-grad i teologi på en afhandling om Den danske Folkekirkes højmesse (Den nødvendige balance – en ritualteoretisk og praktisk teologisk analyse af højmessen mellem magi og symbol). Med praktisk teologi som hovedfelt har Kirstine Helboe Johansen i de seneste år arbejdet med Den danske Folkekirkes traditionelle ritualer såvel som med nyere rituelle tiltag ud fra spørgsmålet om, hvorledes man integrerer en positiv ritualforståelse i en evangelisk-luthersk teologi. Hovedinteressen er således de nutidige religiøse strømningers udfordring til den lutherske teologi og mulighederne for at nyformulere centrale lutherske tanker i lys heraf.

Kirstine Helboe Johansen arbejder dels på et projekt om ritualforståelsen hos præster og brudepar, dels på et projekt om højmessedeltageres oplevelse af konkrete elementer i højmessens forløb. Begge projekter afdækker religiøse strømninger i samtiden, som den lutherske teologi må forholde sig til.

Liselotte Malmgart har arbejdet med dansk kirkehistorie i det 19. og 20. årh, især med henblik på kristent socialt arbejde samt forholdet mellem folkekirken og staten. Hun deltager i det europæiske forskningsprojekt ”The Dynamics of Religious Reform in Church, State and Society in Northern Europe, c.1780 – c.1920” (2006-2012), hvor begge emner behandles i et komparativt historisk og  luthersk-reformert-katolsk perspektiv.

Liselotte Malmgart planlægger et projekt om folkekirken og den kolde krig i efterkrigstiden, hvor tolkning af den lutherske to-regimente lære havde betydning for debat om kirkens politiske engagement.

Kjeld Slot Nielsen                                              
                                           

Kjeld Slot Nielsen afsluttede sin teologiske kandidateksamen med en prisopgave om Karl Barths, Wolfhart Pannenbergs og Robert W. Jensons treenighedsteologier. Han har siden 2000 været præst i den grundtvigske Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed. Kjeld Slot Nielsen blev i 2007 indskrevet som ph.d. studerende ved De teologiske Fakultet i Aarhus.

Kjeld Slot Nielsens ph.d.-projekt bærer overskriften: “Gud som værensmagt og Gud som person i K.E. Løgstrups sene tænkning og i nyere trinitarisk teologi.” Løgstrups teologi anskues som et efterkritisk forsøg på at gøre Luthers skelnen mellem deus absconditus (Gud som værensmagt) og deus revelatus (Gud som person) gældende. Løgstrups position drøftes i lyset af Wolfhart Pannenbergs begreb om Faderens monarki, Guds skjulthed i Christoph Schwöbels teologi og Robert W. Jensons begreb om dramatisk kohærens.

Marie Vejrup Nielsens hovedområde er kristendommens historie og udvikling med fokus på det 20. og 21. århundrede, primært i en dansk kontekst men også global sammenhæng. Hun arbejder med repræsentationen f luthersk identitet inden for forskellige områder, såsom medier, forskning og folkekirke. Derudover har hun analyseret udviklingen i aktiviteter i Folkekirken i artiklen " Transformationer i Folkekirkekristendommen i Danmark i dag", 2009 ,Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, nr. 53, s. 63-79. Hun er redaktør på e-årbogen Religion i Danmark, Center for SamtidsReligion, Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet.

I denne sammenhæng arbejder Marie Vejrup Nielsen på et projekt om luthersk identitetsdannelse, som den forekommer i dele af den offentlige debat i Danmark, konkret i debatter i danske aviser, hvor Luther eller det lutherske inddrages i diskussioner om det danske samfund.

 

Carsten Bach-Nielsen                        

Carsten Bach-Nielsen har sit tyngdepunkt i nyere og nyeste tids kirkehistorie. Han har intensivt beskæftiget sig med tidlig luthersk ikonografi, bogtryk, bogproduktion og -illustration og har desuden beskæftiget sig med mentalitets-, kultur-, og tilstandshistorie i 1500-tallet såvel på luthersk som på romersk katolsk grund.
Carsten Bach-Nielsen er medredaktør af Reformation: Religion og politik, Århus 2003, og har fra 2007 til 2010 sammen med Jan Lindhardt og Kirkeministeriet været initiativtager til og planlægger af afholdelsen af reformationsjubilæet 2017. I 2011 publicerede han en artikel i Kirkehistoriske Samlinger om Reformationsjubilæet i 1917. Han planlægger en monografi om reformationsjubilæerne fra 1617 til 2017.

Ulrik Becker Nissen har gennem de sidste femten år arbejdet med forskellige sider af Luthers etik, særligt Luthers forståelse af den naturlige lov og de implikationer, der rejser sig heraf for hans politiske tænkning. Ulrik Becker Nissen har udgivet en række artikler om Luthers etik, bl.a. „Martin Luthers und Philipp Melanchthons Verständnis vom natürlichen Gesetz“, in: Luther between Present and Past. Studies in Luther and Lutheranism, red. Ulrik Nissen, Anna Vind, Bo Holm og Olli-Pekka Vainio. 2004. Helsinki: Luther-Agricola-Society, 208-234 og “Lutheran Natural Law Thought in the Nordic Countries in the 21^st Century”, i Lisbet Christoffersen, Kjell A. Modéer og Svend Andersen (red.), Nordic Perspectives on Law & Religion in the 21st Century. New Life in the Ruins. Pluralistic Renewal in a Lutheran Setting. Forthcoming. Leuven, Peeters

Ulrik Becker Nissens nuværende forskning koncentrerer sig særligt om Luthers socialetik i diskussion med nyere og nutidig luthersk socialetik. Det er sigtet herigennem at fremme en grundlagsforståelse for luthersk socialetik der kan udgøre et væsentligt bidrag bl.a. til den nutidige diskussion om forholdet mellem religion og politik. Igennem de senere år er Ulrik Becker Nissens forskning gået i retning af en inddragelse af Luthers etik i forhold til bioetiske spørgsmål.

Else Marie Wiberg Pedersen har gennem 25 år publiceret om Bernhard af Clairvaux og cisterciensisk teologi og om moderne luthersk teologi og ekklesiologi. Se fx  ”Lutheran Theologies Today – Custodians of the Past or Guides to the Future?” i For All People. Global Theologies in Contexts (Grand Rapids: Eerdmans 2002) og Bernhard af Clairvaux. Teolog eller mystiker? (København: Anis 2008). De seneste år har hun fokuseret på forholdet mellem Bernhards og Luthers teologi i bl.a. “’Ein furtrefflicher Munch’: Luther and the Living out of Faith” i Luther und das monastische Erbe (Tübingen: Mohr Siebeck 2007) og “The Significance of the Sola Fide and the Sola Gratia in the Theology of Bernard of Clairvaux and Martin Luther” i Luther Bulletin (2009). Else Marie Wiberg Pedersen har været medlem af Luthersk Verdensforbunds ekklesiologigruppe. Hun er en af hovedinitiativtagerne til forskningsprojektet ”Reformatorisk teologi – reception og transformation” og med i organisationsgruppen for projektets afsluttende konference i august 2009. Hun er med i et løst internationalt netværk, som arbejder med relationen mellem Bernhards og reformatorernes, især Luthers, teologi og er medlem af Nordic Luther Network.

Else Marie Wiberg Pedersens nuværende forskning koncentrerer sig om det teologiske fokus hos Bernhard og cistercienserne set i forhold til dets reception og transformation hos Luther og i det 20. århundredes lutherske teologi. I særlig grad undersøges forholdet mellem kærlighedsteologi og korsteologi og mellem mystik og hverdagsteologi.

Christine Svinth-Værge Põder forsvarede i 2007 sin phd.-afhandling Doxologische Entzogenheit: Die fundamentaltheologische Bedeutung des Gebets bei Karl Barth (Berlin: Walter de Gruyter 2009). Heri anvender hun reciprocitetsbegrebet som forståelsesnøgle til Barths sene teologi. Lignende pointer gøres gældende i publikationerne ”De skjulte erfaringsstrukturer i Karl Barths sene teologi” i DTT 71, 2008:4 samt ”Reziprozität im Gebet: Die Dialektik des Gebens und Empfangens bei Karl Barth” i Word – Gift – Being (Tübingen: Mohr Siebeck 2009).

Christine Svinth-Værge Põder arbejder på nuværende tidspunkt på et Carlsberg-finansieret forskningsprojekt om receptionen af Luthers Romerbrevsforelæsning i det 20 århundredes reformatoriske teologi med særlig fokus på Lutherrenæssancen og Den dialektiske Teologi.

Projektet vil undersøge problemer og aporier i denne receptionshistorie, men også foretage en systematisk afprøvning af de positive anvendelsesmuligheder.

Søren Feldtfos Thomsen er ph.d.-studerende ved Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet. Hans primære forskningsområde er tidlig moderne kristendom med særlig fokus på forholdet mellem de etablerede kirkesamfund og herfra afvigende grupperinger i perioden fra Reformationen op gennem den konfessionelle tidsalder og frem mod oplysningstiden.

Søren Feldtfos Thomsen har siden 2008 arbejdet med projektet ’Antagonistic Encounters: Deviance and Conformity in Early Modern German Lutheranism’.

Peter Widmann er professor emeritus i dogmatik og tidligere dekan for det teologiske fakultet. Blandt hans publikationer er Thetische Theologie (München: Chr. Kaiser 1982). Han har publiceret talrige artikler om Luther og luthersk teologi. Han har været medudgiver af The Gift og Grace: The Future of Lutheran Theology (Minneapolis: Fortress Press 2005) og Word - Gift - Being (Tübingen: Mohr Siebeck 2009). Han har været medarrangør af flere konferencer om nutidens og fremtidens lutherske teologi, og medinitiativtager til dannelsen af forskergruppen "Reformatorisk teologi".

I forbindelse med forskergruppen "Reformatorisk teologi" arbejder Peter Widmann med spørgsmålet om eksistensen af et "protestantisk princip.

Sasja Emilie Mathiasen  
                                           

Sasja Emilie Mathiasen er ph.d.-studerende ved Afdeling for Systematisk Teologi, Aarhus Universitet og arbejder på projektet "Soli Deo Gloria - En undersøgelse af æresbegrebet hos Martin Luther", der har til formål at udforske det lutherske æresbegrebs betydning for Luthers forståelse af gudsrelationen samt af begrebets indflydelse på Luthers udlægning af den kristnes liv i det verdslige regimente. Projektet tager sit afsæt i en analyse af æresbegrebet i udvalgte luthertekster, men indebærer desuden en afdækning af æresbegrebet i Luthers samtid samt en inddragelse af relevante sociologiske og antropologiske teorier om ærens betydning for konstitueringen af socialitet. På baggrund af en debat om æresbegrebets relevans i moderniteten vil projektet diskutere, hvilken rolle begrebet kan tilkendes i en nutidig luthersk teologi.

Agnes Arnórsdóttir               
                                           

Agnes Arnórsdóttir er lektor, dr.phil. ved historisk afdeling, Aarhus Universitet med særlig undervisnings og forskningsforpligtelse i europæisk og dansk middelalderhistorie. Agnes Arnórsdóttir har skrevet disputatsen "Property and Virginity. The Christianization of Marriage in Medieval Iceland 1200-1600", som udkom på Aarhus Universitetsforlag i 2010, og har før arbejdet med senmiddelalderens religiøse kultur, og middelalderens erindrings- og donationskultur. Hun har udgivet bøger om kvinde-og kønshistorie og været aktiv deltager i mange nordiske og internationale netværker om middelalder.

Nuværende forskning, som kan relateres til reformationen, omhandler testamente- og donationskultur i det 15. og 16. århundrede, og reformationens betydning for middelalderens forestillinger om forældreskab, hvor der hentes særlig inspiration fra retsantropologiske studier af middelalderkulturen, samt de sidste årtiers emotionsforskning.  

Nina Koefoed              
                                           

Nina Koefoed er lektor, ph.d. ved historisk afdeling, Aarhus Universitet med særlig forsknings- og undervisningsforpligtelse i dansk og europæisk historie i perioden 1750-1914. Nina Koefoed har skrevet ph.d.-afhandlingen ”Besovede kvindfolk og ukærlige barnefædre. Køn, ret og sædelighed i 1700-tallets Danmark”, hvor den lutherske ortodoksis betydning for den enevældige konges legitimitet og reguleringen af ægteskab og sædelighed analyseres. Hun har skrevet en række artikler om regulering af ægteskab og sædelighed, konstruktion af køn og seksualitet og etablering af demokrati og medborgerskab.

Nina Koefoed arbejder i øjeblikket på et projekt om den praktiske betydning af Luthers idealer for husstand og forældreskab i den enevældige danske stat fra 1660 til 1848.