Projektbeskrivelse

Satsningsområdet Religion, kognition og kultur har til formål i såvel nationalt som internationalt samarbejde at udforske religion som formativ faktor i kognition og kultur. Satsningsområdet udgør en videreudvikling af fakultetets to-årige satsningsområde “Religiøs narrativitet, kognition og kultur”. Her blev religiøs narrativitet anskuet som det mellemmenneskelige krydsfelt, hvor individets kognition og samfundets symbolsystemer interagerer med hinanden. Nærværende satsningsområde skal danne rammen for en bredere, flerdimensionel udforskning af de nære relationer mellem religion, kognition og kultur.

Det er satsningsområdets påstand at der findes en betydelig gensidig relation mellem kognition og kultur og at religion kan anskues som centralt placeret imellem dem, dvs. som en genuin faktor i kognitiv og kulturel (dvs. symbolsk) formation. Uanset den valgte vinkel, lad det være evolutionshistorisk, sproganalytisk, kulturhistorisk, psykologisk eller symbolanalytisk, så udgør religion det største reservoir af ressourcer enten i formative og kausale eller i funktionelle og semantiske forklaringer på menneskelig kultur. Således bliver forholdet mellem religion, kognition og kultur anskuet inden for en generel, men konkret ramme af ‘objektivering’, dvs. de symbolske produktionsprocesser, hvorigennem kognition og intentionalitet gøres offentlig og intersubjektiv tilgængelig.

Det foreslåede satsningsområde tager afsæt i de nyeste landvindinger inden for neuropsykologien, der peger på et klart dialektisk forhold mellem kognition og kultur, mellem hjernens ‘hardwiring’ og de personlige interrelationer mennesker imellem – og vel at mærke hele livet igennem. Denne dialektik er deskriptivt velkendt fra symbolinteraktionisme og socialkonstruktivisme, men man har ikke kunnet forklare hvordan eller hvorfor. Lignende erkendelser dukker nu op inden for den kognitive antropologi, den kognitive arkæologi og den kognitive religionsvidenskab. Den nutidige, især yngre, forskergenerations arbejde med kognition inden for en række fag følger dette nye spor. Når kultur, sprog og symbolske systemer har så afgørende betydning for kognition, er det bydende nødvendigt, at denne betydning sættes i centrum for videnskabelige undersøgelser i et interdisciplinært, tværfagligt forskningsmiljø. Nærværende satsningsområde-ansøgning bygger videre på samarbejdet med et stort antal forskere, som blev involveret i ovennævnte to-årige satsningsområde om religiøs narrativitet. Der er tale om forskere samt forsker- og kandidatstuderende fra en bred vifte af fag og discipliner udover teologi og religionsvidenskab. Der er desuden tale om samarbejde med en række kendte internationale kapaciteter.

Satsningsområdet vil holde sig orienteret om og indgå i et samarbejde med den voksende forskningsretning “social cognitive neuroscience”, som drives af neurovidenskabsfolk og kognitive psykologer som psykologen Merlin Donald (keynote speaker ved det to-årige satsningsområdes konference i 2004), biologen Terrence Deacon (keynote speaker ved det to-årige satsningsområdes konference i 2003 som led i fakultetets bidrag til universitetets 75-års jubilæum), neurologen Antonio Domasio (La Jolla), psykologen Jonathan D. Cohen (Princeton), neuropsykologen Uta Frith (London), neurologen Vittorio Gallese (Parma) samt institutioner som Social Neuroscience Lab (Chicago) og GSU Social Neuroscience Laboratory (Atlanta). Det interessante ved denne retning er at neurovidenskabsfolkene har opdaget at de sociale relationer og kulturelle systemer har direkte indflydelse på hjernen og på individets kognitive udvikling. De erkender også et stigende behov for et samarbejde med humaniora og samfundsvidenskab. Men det er ganske tydeligt at “social cognitive neuroscience” foregår på neurovidenskabens præmisser alene. Derfor er det både nærliggende og bydende nødvendigt at vi kommer på banen som aktive medspillere med netop vore kompetencer. Det er nogle af vore samarbejdspartnere, som f.eks. Merlin Donald og Terrence Deacon, også meget interesserede i.

Gennem de forløbne to år har ansøgerne gennem fakultetets satsningsområde udforsket mulighederne for at levere et sådant bidrag til samarbejdet og har fundet at det både er muligt og at der er forskere, fortrinsvis yngre forskere, som ønsker at efterprøve mulighederne med os. Dette vil foregå mest gennem studier af forholdet mellem individ og socialisering, hukommelse og tradition, kulturelle og kognitive modeller, bevidsthed og sprog osv., emner som i større eller mindre grad er klassiske humanistiske og samfundsvidenskabelige emner. Interessen i et sådant interdisciplinært samarbejde er ved at gribe om sig, og vi har med vort to-årige satsningsområde været på forkant med udviklingen. Men nu skal både vi og dette arbejde gøres mere synlige. I tilfælde af en bevilling kan satsningsområdet, ud fra dets grund-hypotese om den gensidige afhængighed mellem kognition og kultur som teoretisk objekt og med dets fokus på religion som centralt placeret i dette forhold, blive internationalt førende.