Når en virksomhed ansætter dig som erhvervsPhD, får den både adgang til den viden, du har med fra din kandidatuddannelse, og den viden, du producerer i løbet af erhvervsPhD’en. Dermed er du med til at bygge bro mellem universitetet og erhvervslivet og får selv et godt netværk i begge verdener.
Har du med andre ord en forsker i maven, men lyst til erhvervslivet, så kan en erhvervsPhD være noget for dig. Er du interesseret i erhvervsrelevante vinkler på religion, etik og livsanskuelser, så er det ved Ph.d.-skolen Teologi og Religionsvidenskab , du skal være det!
ErhvervsPhD-ordningen er lavet for at styrke forskning og udvikling i dansk erhvervsliv. Det betyder, at både offentlige og private virksomheder og organisationer kan få støtte til at ansætte en ErhvervsPhD. For dig er det en mulighed for at fordybe dig i et projekt i meget tæt samarbejde med dem, der skal bruge dine forskningsresultater.
Du skal dele din placering tidsmæssigt ligeligt imellem virksomheden og universitetet, og får naturligt et stort netværk begge steder til gavn for dine fremtidige karrieremuligheder. Derfor er arbejdsløsheden også meget lille blandt erhvervsPhD’ere.
Et erhversPhD-projekt skal fokusere på forbedringsmuligheder i virksomheden/organisationen gennem målrettede, praksisnære og forskningsbaserede projekter. Med dette udgangspunkt kan projektet bevæge sig i mange retninger, og det vil derfor være oplagt at starte med at diskutere dine ideer til et projekt med en potentiel vejleder.
I tilknytning til Ph.d.-skolen Teologi og Religionsvidenskab , vil det dog være naturligt at beskæftige sig med religioner og religiøse fænomener i en eller anden erhvervsmæssig kontekst – fra integrationsspørgsmål, over spiritualitet i HR til hvordan virksomheder skal begå sig i Mellemøsten.
Til inspiration kan det nævnes, at nogle af vores studerende allerede har skrevet specialer ved og været i praktik i virksomheder som: Videnscenter for Integration, Erhverv Århus, Vejle Kommunes B&U-forvaltning, DR, Den Danske Sømandskirke i Hong Kong, Center for Familieudvikling, IKON, Danmarks kirkelige Mediecenter, Folkekirkens Nødhjælp, Kristeligt Dagblad, Centralsygehuset Randers, Statsfængslet i Sdr. Omme, Antiksamlingen på Nationalmuseet
Som erhvervsPhD-studerende er du ansat i en privat virksomhed eller en offentlig institution. Det er virksomheden, der søger om støtte til projektet, mens du ansættes med løn i virksomheden under hele erhvervsPhD-uddannelsen.
ErhvervsPhD-ordningen er ny og få virksomheder kender den. Derfor kræver etablering af et projekt både nytænkning og initiativ fra din side. Du kan fx: