Kvalifikationseksamen afholdes medio januar (for indskrevne pr. 1. februar) og medio august (for indskrevne pr. 1. september). Den konkrete dato meddeles den studerende på studienævnssekretariatets hjemmeside senest 2 måneder før eksamensdatoen, dvs. 15. maj og 15. november.
Den studerende sørger selv for tilmelding til kvalifikationseksamen umiddelbart efter positiv 3. halvårsevaluering og den samtale, som finder sted i forbindelse hermed. Se tilmeldingsskema.
Hovedvejleder er eksaminator. Censor udpeges af censorformandskabet.
Kvalifikationseksamen består af en faglig rapport og en mundtlig eksamination.
Den faglige rapport skal udgøre en helhed og skal indeholde:
Rapporten, som skal udarbejdes på dansk, engelsk eller tysk, skal indeholde en liste med væsentlige/centrale litteraturreferencer samt et resumé på 1-2 sider. Hvis rapporten er skrevet på dansk, skal resuméet foreligge på engelsk. Hvis rapporten er skrevet på engelsk eller tysk, skal der foreligge et dansk resumé.
Den faglige rapport skal have et omfang på max. 35 sider (max. 84.000 typeenheder (tegn + mellemrum)) inkl. resumé, ekskl. litteraturreferencer og bilag.
Den faglige rapport skal indleveres til studienævnssekretariatet, lokale 117, senest 15. december og 15. juni. Rapporten skal indleveres i 3 eksemplarer med et forsideskema, henholdsvis: Forsideskema Teologi eller Forsideskema Religionsvidenskab/Arabisk.
Umiddelbart efter indleveringen fremsender studienævnssekretariatet rapporten med bilag til censor og eksaminator.
Eksamens samlede varighed er 1 time inkl. votering. Der er ingen forberedelsestid.
Der gives en samlet bedømmelse for rapport, oplæg og eksamination.Ved bedømmelsen vægter det skriftlige (rapporten mm.) og det mundtlige (oplæg og eksamination) ligeligt. Bedømmelsen er gradueret efter gældende karakterskala. Der udarbejdes ikke en skriftlig udtalelse. Bedømmelsen meddeles den studerende umiddelbart efter eksamen og inddateres efterfølgende via selvbetjeningen. Ved bestået kvalifikationseksamen erhverver den studerende kandidatgraden, og der kan ske overgang til del B på ph.d.-uddannelsen, forudsat at der på samme tidspunkt foreligger en positiv 4. halvårsevaluering.
Hvis den studerende kan dokumentere sygdom ved lægeerklæring, vil der blive arrangeret sygeeksamen. Hvis den faglige rapport ikke er afleveret inden den fastsatte frist, eller hvis kvalifikationseksamen bedømmes ikke-bestået, fastsættes en ny afleveringsfrist inden for 1 måned. Syge-/omprøve er reguleret efter de almindelige eksamensbestemmelser.
Den studerende mister retten til SU-stipendium (scholarstipendium) ved udgangen af den måned, hvor kandidatgraden opnås og overgår måneden efter til ansættelse som lønnet ph.d.-stipendiat på del-B. Såfremt del-A skal forlænges på grund af omeksamen, vil der ikke blive udbetalt SU-stipendium (scholarstipendium) i forlængelsesperioden.
Ph.d.-skolen
Teologi Religionsvidenskab
Det Teologiske Fakultet
Aarhus Universitet
28.05.2009