Hvad sker der, når nye guder ankommer i et samfund? Hvordan bliver de integreret og hvordan forandres tilbedelsen af dem? En ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet, der forsvares den 4. december, har kigget nærmere på dette.

Selvom gudinden Meter i sin tid kom langvejs fra, blev hun ikke anset som en fremmed og ”u-græsk” i sin nye hjemegn ved den vestlige sortehavskyst. Hvordan denne flytning kunne forløbe så let, har cand.mag. Birgitte Bøgh blandt andet kigget på i sit ph.d.-projekt. Med tiden blev gudinden dyrket af såvel grækere som thrakere og romere. Hvor religion ofte har været en konfliktfaktor i forbindelse med kulturmøder, udgjorde Meterkulten i Thrakien således snarere et rum for integration og kontakt.

Tid og sted

Fredag den 4. december kl. 13.15-16.15Auditorium 2, Bygning 1441
Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet
Find bygningen på kort 

Baggrund

Birgitte Bøgh har i ph.d.-afhandlingen Gudernes Moder – receptionen og transformationen af en anatolsk gudinde på den vestlige Sortehavskyst lavet en analyse og fortolkning af hvordan gudinden Meter og kulten omkring hende blev modtaget og forandrede sig, da hun ankom ved Sortehavet fra Phrygien i det centrale Anatolien ca. 600 år før vores tidsregning. På baggrund af arkæologiske kilder har Birgitte Bøgh undersøgt gudindens kult over en periode fra det 6. årh. fvt. til det 4. årh. evt.

Bøgh argumenterer for, at Meter blev bragt til Sortehavet af kolonister fra de østgræske byer som en officiel gudinde, der skulle beskytte de nye byer og deres indbyggere.

Igennem alle perioder var mænd hendes tilhængere i mindst lige så høj grad som kvinder, hun havde ofte tilhængere blandt eliten, og hun forblev en stabil figur, der primært var en magtfuld beskyttergudinde, men også i romersk tid blev relateret til frugtbarhed.

Yderligere informationer

Cand.mag. Birgitte Bøgh
Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet
Tlf: 8942 5493
E-post: klabb@hum.au.dk   

27.11.09
Ulrik Vosgerau
uv@teo.au.dk
Det Teologiske Fakultet
Aarhus Universitet