Den 28. april i år er det 60-året for de første kvindelige præster i den danske folkekirke.

Er slaget vundet for kvindelige præster? Er der mere at diskutere? Der mangler stadig håndtryk, og menigheder er delte.

”De kvindelige præsters tilstedeværelse i den danske folkekirke er en selvfølge. En folkekirke, der ikke er i samklang med det folk, den er kirke for, er en anakronisme og helt ude af trit med virkeligheden. I den forstand er der ikke mere at diskutere med hensyn til kvindelige præster, som simpelthen er kvinder og præster og gør et fantastisk stykke arbejde i og for folkekirken.” udtaler Else Marie Wiberg Pedersen, Aarhus Universitet.

Hun uddyber: Det er lige så meget folkekirken, der har vundet slaget som en kirke til tiden, og menighederne, der har fået langt større frihed til at vælge den præst, de ønsker. Men det er naturligvis en stor smerte for kvindelige præster, når de oplever de ganske vist få situationer, hvor stærkt konservative mandlige præster ikke vil anerkende dem på lige fod, og derfor fx nægter at give hånd eller kræver en særordination. Det er dybt kritisabelt i en evangelisk-luthersk folkekirke alene på grund af den ukollegiale handlemåde. Her er vi langt fra både den i folkekirken højt besungne samvittighedsfrihed og dens lige så højt besungne rummelighed. Men det bør også overvejes indgående, om deres sakramentale embedssyn, hentet fra den romersk-katolske tradition, kan rummes i en evangelisk-luthersk kirke, hvis den vil fastholde sin lutherske og reformatoriske arv: nemlig at præstens ordination, funktion og person er alt andet end sakramental.

Jubilæet markeres med udstillingen: Da ”mænd” blev til ”personer” på Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet.

Baggrund:

Efter at rigsdagen i 1947 havde vedtaget loven om, at kvinder kunne få adgang til præsteembeder (og bispefrihedsloven af 1948), blev Johanne Andersen, Ruth Vermehren og Edith Brenneche Petersen præsteviet som de første kvinder d. 28. april 1948 i Odense Domkirke. Dette var afslutningen på en hed debat fra forslaget om kvinders adgang til offentlige stillinger blev fremsat i 1919, hvor kvinderne både blev velsignet af tilhængernes hastigt stigende antal og forbandet af modstandernes lige så hastigt faldende antal. I dag er denne debat om, hvorvidt kvinder kan og bør være præster i egentligste forstand uaktuel, ikke mindst fordi alle ved, at kirken ville have tabt sin kobling til samfundet uden kvinderne.

Men debatten rejses med jævne mellemrum af folkekirkens yderste højrefløj, som med et syn på henholdsvis de kirkelige embeder (de ønsker et treleddet embede af biskop, præst og diakon) og kvindens kald i samfundet som mor og hustru hentet fra den Romersk-katolske kirke, ønsker særordinationer for mænd uden kvinders besmittelse.

Dette syn har været uændret, siden kravet om kvindelige præster blev rejst i 1919, men argumenterne har ændret sig efter tidens mode. Fx blev de traditionelle argumenter for kvinders naturlige kald som mødre og hustruer (som hentet ud af pave Johannes Paul II’s skrivelse Kvindens værdighed og kald fra 1988) lagt i kvindemund i efterårets udgivelse af endnu en bog mod kvindelige præster, Kvinder på Herrens mark , mens den for bogen hovedansvarlige havde råd til at acceptere kvindelige præster, men dog anbefalede, at kvinder kun skulle ordineres som diakoner. Denne debat har været fulgt i både Kristeligt Dagblad og Politiken i de seneste måneder.

Lektor, ph.d. Else Marie Wiberg Pedersen har redigeret bogen Se min kjole. De første kvindelige præsters historie , København: Samlerens forlag 1998, som udkom i anledning af 50-året for de første ordinationer af kvindelige præster i folkekirken. Her har hun skrevet artiklen ”Når præsten er ’køn’. De såkaldte teologiske argumenter i debatten om kvindelige præster”, der tager fat på debattens teologiske argumenter fra spørgsmålet om kvindelige præster blev rejst i Danmarks rigsdag i 1919 til og med omtalen af kvinder og det kirkelige embede i Fællesudtalelsen fra Porvoo i 1992. Link til online version af bogen Se min kjole. Historien om de første kvindelige præster : http://www.teo.au.dk/kvindeligepraester/seminkjole

Udstillingen

Udstillingen Da ”mænd” blev til ”personer” viser glimt fra debatten om kvindelige præster både før og efter 1948, fra 1919 og frem til i dag.

Udstillingen åbner den 28. april kl. 14.00 på Det Teologiske Fakultets Bibliotek og vises frem til den 28. maj.

Web: http://www.teo.au.dk/kvindeligepraester

Ydereligere oplysninger:

Lektor, ph.d. Else Marie Wiberg Pedersen

Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet

Web: http://person.au.dk/ewp@teo

Mail: ewp@teo.au.dk

Tlf.: 8942 2278

Mobil: 5091 4974

25. april 2008

Ulrik Vosgerau

uv@adm.au.dk

Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet