DU ER HER: Pressemeddelelser » Konference: Explaining Religion

Konference: Explaining Religion

  Hvilken vej går religion i nutidens samfund?

Internationale forskere sætter fokus på religioners enorme indflydelse på menneskers handlinger og motivationer ved konference i Århus.  

Kan religiøse udviklinger forudses? Diskussionen af dette spørgsmål og de svar, man finder, kan få kolossal indflydelse på fremtidens verdenssamfund.  

I stadig stigende grad får betydningen af den religiøse udvikling indflydelse på menneskers gøren og laden og dermed også for den politiske udvikling.  

Det er derfor et højaktuelt emne, der er i centrum ved en konference på Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet 17.-19. september som led i EU-projekt "Explaining Religion".  

Blandt de emner, der sættes fokus på, er de religiøse trossystemers psykologiske og sociale sider. En hypotese er, at man ved at se nøjere på religioners oprindelse muligvis kan forudse fremtidige udviklinger.

Om konferencen: 

Konference i Århus den 17.-19. september markerer opstarten på projektet. Her vil rammerne for det kommende arbejde blive præciseret gennem workshops for koordinatorerne og forskere tilknyttet projektet.

Ved konferencen deltager en række kendte navne indenfor feltet - blandt andet projektleder og kognitiv antropolog Harvey Whitehouse fra University of Oxford , antropologen Dan Sperber fra L'Institut Jean Nicod i Paris, økonomen Ernst Fehr fra Universität Zürich , psykologen og religionsforskeren Jesse M. Bering fra Queen’s University Belfast og religionsforsker Armin W. Geertz fra Aarhus Universitet

Konferencen vil forme sig som workshops for forskere og koordinatorer. Mandag den 17. september kl. 16.30 - 18.30 vil der være et offentligt arrangement med et kort introducerende oplæg fra Armin W. Geertz, et længere oplæg fra Harvey Whitehouse som præsenterer projektet og en kort respons fra Andreas Roepstorff fra Center of Functionally Integrative Neuroscience Aarhus Universitet .

Baggrund og information:

Konferencen er en del af EU-projektet "Explaining Religion," der er støttet med 2 millioner EURO, og ledes af Harvey Whitehouse fra University of Oxford (læs mere om Harvey Whitehouse her ).

Projektet involverer 10 EU-institutioner og nogle enkelt udenfor EU.

Projektet har 4 formål:

1. at karakterisere ligheder og variationer i religion

2. at forklare universelle træk i religion

3. at forklare variablerne i religion

4. at forudse fremtidige religiøse udviklinger

Der er tale om empiriske undersøgelser af religion i fortid og nutid, udviklingen af computermodeller som dels skal kaste lys over forhistorisk religion og dels forudse fremtidige udviklinger samt udformning af psykologiske og neurologiske eksperimenter som har til formål at forklare religion i alle dens ligheder og forskelle.

Aarhus Universitet er med i projektets første del, hvilket indebærer, at postdoc Quentin Atkinson skal opholde sig på Det Teologiske Fakultet i et år og indgår i et samarbejde om at skrive fire videnskabelige artikler om religions fællestræk og variabler.

Kontaktoplysninger:

Professor, dr.phil. Armin W. Geertz

Det Teologiske Fakultet

Aarhus Universitet

Tåsingegade 3

8000 Århus C

Tlf: 89 42 23 06 / 29 92 35 22

awg@teo.au.dk

http://person.au.dk/da/awg@teo

  

Praktiske oplysninger: 

Tid:

Mandag den 17. september kl. 16.30 – 18.30

Sted:

Auditorium 1

Det Teologiske Fakultet

Aarhus Universitet

Tåsingegade 3

8000 Århus C

Deltagelse er gratis og tilmelding ikke nødvendig.


14. september 2007

Ulrik Vosgerau

uv@adm.au.dk

Det Teologiske Fakultet

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 02.03.2010