- hvordan arkitektur og religiøs praksis kan skabe fælles hukommelse.

Et samfunds kulturelle grundfortælling kan være med til at skabe enhed og sammenhold, og fortællingen behøver ikke kun at være formidlet i ord – det kan også være i billeder, bygninger og ritualer. I sin ph.d.-afhandling, der forsvares den 29. oktober på Aarhus Universitet, har Gitte Lønstrup kigget nærmere på, hvordan kulturelle erindringer i senantikken bevidst blev konstrueret og brugt til at “brande” et nyt kristent romerrige.

Konstantin grundlagde Konstantinopel i 324-30, som i løbet af det 4. årh. udviklede sig til ”det nye Rom”. Under Teodosius I (379-95) blev byen den permanente østlige kejserresidens og hovedstad i Romerriget, hvis nye statsreligion fra og med 380 var kristendommen. Med etableringen af Konstantinopel som ”det nye Rom” opstod et spændingsforhold til ”det gamle Rom”, der gjorde byerne til rivaler. Samtidig var det dog nødvendigt, at de to byer allierede sig mod de invaderende tropper, der truede Romerrigets overlevelse.

I ph.d.-afhandlingen Concordia Apostolorum – Concordia Augustorum. The making of shared memory in and between two Romes in the fourth and fifth century argumenterer Gitte Lønstrup for, at ideologien omkring concordia (dvs. enhed og harmoni) var den afgørende grundfortælling – det brand – der blev brugt i forsøget på at skabe alliancer mellem det romerske imperiums to hovedstæder i det fjerde og femte århundrede.

Afhandlingen giver ny indsigt i, hvordan arkitektur, topografi, ikonografi og kultisk praksis var særligt væsentlige for udbredelsen af denne grundfortælling sekulært såvel som kirkeligt.

Baggrund

Gitte Lønstrup viser i sin afhandling, at det antikke begreb concordia fungerede som en essentiel grundfortælling i skabelsen af en kompleks kulturel erindring, der var fælles for det senantikke Rom og Konstantinopel; en erindring, der opstod som respons til den samtidige politiske opdeling af Romerriget.

Hvorledes denne grundfortælling afspejlede sig i og formede tidens visuelle kultur, gør forholdet mellem concordia, erindring og rum eller steder til et kerneemne for afhandlingen.

Enhed i riget og mellem kejserne er en grundfortælling, der manifesterer sig på romerske mønter tilbage til 2. årh., mens ideen om enhed i kirken tog form i anden halvdel af 4. årh. og knyttede sig til repræsentationer af Apostlene Peter og Paulus: Romerkirkens grundlæggere.

Gitte Lønstrups grundlæggende tese er, at de teodosiske kejsere i øst og vest ”brandede” sig selv som kristne romere ved sammen at bygge kirker til Peter og Paulus i Rom, Ravenna og Konstantinopel (samarbejdet var en gestus, der repræsenterede enhed mellem kejserne = concordia augustorum). 

Det er dette "brand" Gitte Lønstrup opfatter som en erindringskonstruktion - som en repræsentation af den måde som det teodosiske dynasti ønskede at blive husket for eftertiden såvel som i deres nutid.

Til grund for den erindringsteoretiske tilgang ligger den antagelse, at kulturel erindring forankres i elementer af visuel kultur - altså i billeder, bygninger, hellige steder, ritualer osv.

Tid og sted

Fredag den 29. oktober kl. 13.15-16.15
Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet
Tåsingegade 3, 8000 Århus C
Auditorium 3, Bygning 1441

Yderligere info

Mag.art. Gitte Lønstrup
Web: person.au.dk/da/gl@teo
E-post:  gl@teo.au.dk
Tlf: 4061 8997

25.10.10
Ulrik Vosgerau
uv@teo.au.dk
Det Teologiske Fakultet
Aarhus Universitet