DU ER HER: Pressemeddelelser » Grundtvig Centeret støtter ny forskning i Grundtvig

Grundtvig Centeret støtter ny forskning i Grundtvig

Grundtvig Centeret, der står bag den digitale udgave af N.F.S. Grundtvigs skrifter, løfter samtidig en forsknings- og formidlingsopgave. Centerets fagkyndige udvalg, har netop uddelt i alt Kr. 250.000,- til en række forskningsprojekter. 

Følgende har modtaget støtte:

 

Jette Bendixen Rønkilde: N.F.S. Grundtvigs kirkelige anskuelse og nyere ritualteori
Etablering af netværk, der via seminarer og konferencer kobler N.F.S. Grundtvigs "mageløse opdagelse" fra 1825 med nyere praktisk teologisk forskning i form af ritualteorier.

Teologisk Pædagogisk Center og Det Danske Bibelselskab: Grundtvigs bibelske kanon
Grundtvigs forfatterskab lever i og af de bibelske tekster. Projektets formål er at give et reflekteret og kommenteret billede af, hvordan denne bibelske inspiration tager form hos Grundtvig.   

Hans Henrik Hjermitslev : Grundtvigianisme og naturvidenskab 1860 – 1940 (post.doc-projekt)
De grundtvigske folkehøjskoler og landbrugsskoler spillede en vigtig rolle i dannelsen og uddannelsen af landbefolkningen i Danmark i perioden 1860 – 1940. Undervisningen i og opfattelsen af naturvidenskab på de grundtvigske skoler havde stor betydning for den generelle opfattelse af naturvidenskab i Danmark. Projektet vil analysere undervisningen i naturvidenskab på skolerne og reaktionerne på naturalisme og darwinisme.

Ole Nyborg: Grundtvigs kærlighedsforståelse i Vartov-prædikener 1839-49 (ph.d.-projekt)
Grundtvigs kærlighedsforståelse relaterer til hans bredere tanker om liv og erfaring.
Formålet med projektet er at sætte Grundtvigs kærlighedsforståelse ind i et bredere tværfagligt, tværvidenskabeligt og internationalt perspektiv. 

Det Teologiske Fakultet, KU: Rejsebevilling til lektor Wen Ge, Nanjing Theological Seminary, Kina
Wen Ge har arbejdet med Grundtvigs verden tidligere og formålet med besøget i Danmark er:
1.       Åbne seminarer i Århus og København
2.       Planlægge introduktion af Grundtvigs forfatterskab i Kina
3.       Planlægge Wen Ges eget mulige ph.d.-projekt med fokus på Grundtvig-studier i relation til Kina.

Uffe Jonas: Støtte til færdiggørelse af bog om Grundtvigs kosmologi
Projektstøtten anvendes til at færdiggøre udgivelse med titlen: Solen ved Midnat – om Grundtvigs kosmologi.

Næste ansøgningsfrist
Grundtvig Centeret indkalder igen forskningsansøgninger med deadline den 7. maj 2010.
Læs mere her  vedrørende specifikationer. 

Baggrund 

Grundtvig Centerets fagkyndigt udvalg vedr. forskningsprojekter består af:
Professor Ove Korsgaard, Aarhus Universitet (formand)

Lektor Hanne Sander, Lunds Universitet
Lektor Hans Raun Iversen, Københavns Universitet
Professor Harry Haue, Syddansk Universitet
Professor Ove Kaj Pedersen, Copenhagen Business School

Yderligere info

Centerleder Michael Schelde
Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet
Tåsingegade 3
8000 Århus C
Tlf: 8942 2275
Mobil: 2899 2591
E-post:  mic@teo.au.dk  


18.12.09
Ulrik Vosgerau
uv@teo.au.dk
Det Teologiske Fakultet
Aarhus Universitet

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 02.03.2010