Terapeuter erstatter præster, Gud bliver det ubevidste, og ledelse bliver et spørgsmål om at bearbejdede dette ubevidste. Denne udvikling peger cand.phil. Iben Krogsdal på og stiller sig kritisk overfor i sin ph.d.-afhandling, der forsvares den 17. april.
I sin ph.d.-afhandling ”Det senmoderne menneske mellem magt og afmagt – NLP og bearbejdningen af det ubevidste menneske i autenticitetens tidsalder” behandler Iben Krogsdal den tiltagende psykologisering af samfundet, hvor NLP og beslægtede metoder til personlig udvikling rykker ind på flere og flere områder. Således bliver Gud også et spørgsmål om udviklingspotentialer i det enkelte menneske.
Det betyder blandt andet, at præsterne ikke længere har monopol på det eksistentielle og det religiøse, men at folk kommer til andre i dag, når de skal finde ud af, hvad de skal med deres liv.
Men hvilke værdier får de med sig i terapien eller på selvudviklingskurset på arbejdspladsen? Og hvilke uskrevne fortællinger om menneskelivet ligger der bag en selvudviklingsteknik som NLP?
Fredag den 17. april kl. 13.15-16.15
Auditorium 1, Bygning 1441
Det Teologiske Fakultet
Se kort: http://www.au.dk/da/kort/byg1441.htm
Forsvaret er offentligt
Iben Krogsdal
Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet
Web: http://person.au.dk/da/ik@teo
Mail: ik@teo.au.dk
Tlf.: 89 42 22 22
Mobil: 20 85 49 80
12.04.09
Ulrik Vosgerau
uv@teo.au.dk
Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet