DU ER HER: Pressemeddelelser » Jens Peter Schjødt forsvarer doktorafhandling om nordisk mytologi

Jens Peter Schjødt forsvarer doktorafhandling om nordisk mytologi

Jens Peter Schjødt forsvarer doktorafhandling om nordisk mytologi

Lektor, mag.art. Jens Peter Schjødt forsvarer fredag den 28. maj kl. 13.00 sin filosofiske doktorafhandling "Initiation, liminalitet og tilegnelse af numinøs viden. En undersøgelse af struktur og symbolik i førkristen nordisk religion".

Jens Peter Schjødt forsker i religionsfænomenologi, nordisk religion og

sammenlignende indoeuropæisk mytologi. Hans forskningsindsats er særligt rettet mod den førkristne nordiske religion, som han har beskæftiget sig med både i adskillige artikler og bøger og i sin doktorafhandling. Med udgangspunkt i religionshistorien undersøger han, hvordan mytologien for de førkristne nordboere udgjorde et sammenhængende univers af mening og betydning, der fungerede som grundlæggende religiøse forklaringer på nogle af livets væsentlige spørgsmål.

Jens Peter Schjødt, som er 52 år, blev i 1980 mag.art. i religionshistorie ved Aarhus Universitet. I 1988 blev han ansat som adjunkt ved Institut for Religionshistorie, nu Afdeling for Religionsvidenskab, hvor han i 1990 blev udnævnt til lektor og i dag også er afdelingsleder. I 1991 var han på  forskningsophold ved Institut for NordischePhilologie und GermanischeAltertumskunde, MaximilianUniversität München.

Forsvaret er offentligt og finder sted i Auditorium 1, bygning 441, Det Teologiske Fakultet, Tåsingegade 3. De officielle opponenter er professor Margaret Clunies Ross, Universityof Sydney, og professor, dr.phil. Armin W. Geertz, Aarhus Universitet.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jens Peter Schjødt på e-postadressen schjodt@teologi.au.dk eller telefon 8942 6715.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 02.03.2010