Domprovst, cand. theol. Knud Tage Andersen forsvarer torsdag den 23. august kl. 13.15 sin ph.d.-afhandling “Påskekalendere i Oldkirken”. Forsvaret er offentligt og finder sted på Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet, Tåsingegade 3 i Auditorium 2, bygning 1441. Efter forsvarshandlingen indbydes til reception i Foyeren.
Knud Tage Andersen forsøger i sin afhandling at påvise, at den kristne påskekalender, som er bevidnet hos patriark Demetrios af Alexandria omkring år 200 e.Kr., og som i det 6. århundrede e.Kr. kom til at gælde for hele kristenheden, er bygget op over den jødiske månekalender, som antagelig kort efter kejser Augustus’ tid blev indarbejdet i den alexandrinske solkalender.
14. august 2007
Marlene Jessen