DU ER HER: Arrangementer » Pressemeddelelser » Kristen mission i en multireligiøs verden

Arrangementer

Kristen mission i en multireligiøs verden

Kristen mission har længe haft et dårligt image og er blevet beskyldt for at være både imperialistisk og undertrykkende. Når verden samtidig er blevet mindre og flere samfund multireligiøse, kan man så fortsat forsvare mission?

I Edinburgh samledes i 1910 alt hvad der havde navn indenfor den vestlige kristne missionsbevægelse under det triumfalistiske motto: Verdens kristianisering / evangelisering i denne generation.
Det var ikke noget urealistisk mål efter deres egen opfattelse: De vestlige imperiale magter kontrollerede politisk og militært hen ved 90 % af jordens befolkning. Imperiet var på plads; nu gjaldt det bare om at smøge ærmerne op, give den en ordentlig skalle, så ville verden blive kristen.

Som bekendt gik det ikke som dengang spået. Verden blev ikke kristen de næste tredive år og den uhyre optimisme på den vestlige kulturs vegne fik sit første grundskud i første verdenskrigs skyttegrave, mens resten af århundredet stod i afkolonialiseringens tegn. Antropologisk forskning og postkolonial kritik har gjort det af med den sidste rest af tro på den vestlige kulturs overlegenhed.

Her 100 år senere er kristendommen global, men det samme gælder fx islam. Derfor vil konferencen Church and Mission in a Multireligious Third Millennium i denne uge på Aarhus Universitet give et bud på kristendommens fremtid i et multireligiøst tredje årtusinde:

Konferencen tager udgangspunkt i Edinburgh 1910, men tanken er at se fremad og analysere og overveje de aktuelle udfordringer, som kirkens mission står overfor nu og i en fremtid, der synes præget af voksende religiøs pluralisme. Det er velbekendt, hvorledes kristen mission er kommet under anklage for at stå i ledtog med kolonialisme og imperialisme. Kan man på den baggrund komme frem til et fornyet engagement i mission? Udtaler professor Viggo Mortensen.

Baggrund

Konferencen Church and Mission in a Multireligious Third Millennium er den første og største danske markering af 100års jubilæet for den første internationale konference om kristen mission, som fandt sted i Edinburgh i 1910. Under ledelse af professor Viggo Mortensen er konferencen arrangeret af en gruppe forskere tilknyttet Center for Samtidsreligion ved Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet. 

> Konferencens hjemmeside
> Følg med på konferencens blog  
> Center for SamtidsReligions hjemmeside

Tid og sted

27.-29. januar
Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet
Taasingegade 3
8000 Århus C
Bygning 1441

Yderligere info

Professor, dr.theol. Viggo Mortensen
Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet
Web: http://person.au.dk/vm@teo
E-mail: vm@teo.au.dk
Tlf: 8942 2311


26.01.10
Ulrik Vosgerau
uv@teo.au.dk
Det Teologiske Fakultet
Aarhus Universitet

Henvendelse om denne sides indhold: 

Revideret 02.03.2010