- forsvar for ph.d.-graden i religionsvidenskab

Ved at skanne bland andet unge fra Indre Mission i Århusområdet, har ph.d.-studerende ved Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet Uffe Schødt undersøgt, hvad der sker i hjernen, når man beder. Resultaterne fra eksperimentet viser, at der er lighed mellem bøn og samtale med andre mennesker. Ph.d.-afhandlingen forsvares 7. maj.

Kernen i Uffe Schjødts ph.d.-afhandling The neural substrates of prayer: Toward an experimental neuroscience of religion er to hjerneskanningsforsøg, som måler hjerneaktivitet i personer, der beder og modtager bøn.

Resultatet af forsøgene viser blandt andet, at de samme hjerneregioner bliver aktiveret ved bøn til Gud, som ved samtaler med en almindelig person. De religiøse opfatter tilsyneladende Gud som en person med egne bevæggrunde.

Konklusionerne på Uffe Schjødts forskning peger endvidere i retning af et nyt teoretisk udgangspunkt for en religionsvidenskabelig hjerneforskning.

Baggrund

Uffe Schjødt argumenterer i sin ph.d.-afhandling for, at den kognitive religionsvidenskab kan forklare og forudsige religiøse tanker og adfærd. Til gengæld er disciplinens abstrakte modeller utilstrækkelige i forsøget på at forbinde religiøse tanker og adfærd med deres biologiske grundlag i hjernen. Til det formål foreslår han derfor et nyt teoretisk udgangspunkt for en religionsvidenskabelig hjerneforskning, som er baseret på indsigter i hjernens funktionelle organisering.

En hjernebaseret kognitionsmodel er desuden nødvendig for en eksperimentel religionsvidenskabelig hjerneforskning. Uffe Schjødt præsenterer i afhandlingen en eksperimentel metode til at undersøge det neurale grundlag for religiøse tanker og praksis, hvor der måles direkte på praktiserende individer.

I det første eksperiment er det neurale grundlag for forskellige typer af bønspraksis blevet undersøgt ved at skanne tyve unge fra Indre Mission i Århusområdet. Resultaterne fra eksperimentet viser, at indremissionske unge aktiverer de områder i hjernen, som har at gøre med kommunikation mellem mennesker, når de beder.

I afhandlingens andet eksperiment undersøges, hvordan forventninger til en forbeders religiøse status ændrer modtagernes hjerneaktivitet i forbøn. Resultaterne af skanninger fra atten karismatiske kristne deltagere og atten sekulære deltagere viser, at de kristne deltagere hæmmer visse områder i hjernen, når de modtager bøn fra forbedere, som de forventer har særlige nådegaver. Interessant nok modsvarer denne nedsatte hjerneaktivitet deltagernes efterfølgende vurdering af forbederens karisma. Dette tyder på, at mekanismen er væsentlig i sociale interaktioner, hvor personer, som forventes at have særlige kompetencer, opnår ekstraordinær indflydelse på deres tilhørere.

Tid og sted
Torsdag den 7. maj kl. 15.00-18.00
Auditorium 1, Bygning 1441,
Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet
Tåsingegade 3
8000 Århus C
Se kort: http://www.au.dk/da/kort/byg1441.htm

Forsvaret er offentligt

Yderligere oplysninger
Cand.mag. Uffe Schjødt
Det Teologiske fakultet, Aarhus Universitet
Web: http://person.au.dk/us@teo
Mail: us@teo.au.dk
Tlf: 8942 2309

01.05.09
Ulrik Vosgerau
uv@teo.au.dk
Det Teologiske Fakultet