En af hovedtalerne ved den internationale konference "Religion in the Public Sphere" 14. – 16. maj, er filosof og sociolog Jürgen Habermas.
Religion har indflydelse på demokratiet, lovgivning og det offentlige liv, hvilket ses tydeligt i diskussioner om alt fra dommeres hovedbeklædning til uddannelsespolitik.
I både et hjemligt og i et globalt perspektiv er religionens ”nye” rolle i det offentlige rum, til diskussion ved konferencen på Det teologiske Fakultet.
Ved konferencen deltager flere europæiske hovednavne på forskningsområdet - således forelæser Prof. Grace Davie om nye mønstre i religion i Europa, Prof. Ove Korsgaard forelæser om statsborgerskab og religionsundervisning i skolen og Prof. Mathias Rohe forelæser om ligheder og konfliktpotentiale mellem europæisk lovgivning og islamisk lov.
Med konferencen håber vi at bidrage til en diskussion af religionens rolle i et samfund, der bliver mere og mere mangfoldigt. Diskussionen er vigtig, fordi religionerne vækker stærke følelser hos mange mennesker og har stor indflydelse på, hvordan vi skal indrette fremtidens samfund. Lyder det fra medarrangør af konferencen Peter Lodberg.
Jürgen Habermas må uden tvivl regnes som en af det 20. århundredes største tænkere. Han har været professor i filosofi i Heidelberg og i Frankfurt, og har ledet et forskningsinstitut om livsbetingelserne i den teknologiske verden. Forfatterskabet bevæger sig i området mellem filosofi, sociologi, politik og retsteori. Hovedværket er ”Theorie des kommunikativen Handelns” (1981). Habermas er æresdoktor ved en række universiteter og har bl.a. modtaget den norske Holbergpris.
Grace Davie er religionssociolog og professor ved, University of Exeter i England, med Religion i det moderne Europa som specialeområde.
web: http://www.huss.ex.ac.uk/sociology/staff/davie/index.php
Ove Korsgaard er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet og har dannelses- og uddannelseshistorie, som et af sine specialeområder.
web: http://www.dpu.dk/site.aspx?p=5290&init=ove&lang=da
Mathias Rohe er professor ved Friderich-Alexander-Universität, Erlangen-Nürnberg i Tyskland. Han forsker bl.a. i retslige aspekter af Islam i Tyskland og i Europa.
Web: http://univis.uni-erlangen.de/form
I et globalt perspektiv har religiøse traditioner og trossamfund opnået en ny politisk indflydelse.
Religion, politik, og lovgivning spiller en vigtig rolle i nye og gamle nationalstaters etablering. Religiøse opblomstringer udfordrer sekulære modstandere på den liberale tanke om religion som et privatanliggende.
Konferencen giver rum til at analysere og diskutere religions nye rolle i det offentlige rum hvad angår religion, politik, og lovgivning.
Konferencen Religion in the Public Sphere er arrangeret af temagruppen Religion, politik og ret under forsknings-fokusgruppen Religion som normsætter ved Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet
Mere om konferencen samt det fulde program på: http://www.relnorm.au.dk/en/theme3/events/spring2008/theme3conf140508
Mere om forsknings-fokusområdet "Religion som normsætter" på: http://www.relnorm.au.dk/index.jsp
14. – 16. maj 2008
Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet
Tåsingegade 3
8000 Aarhus C
Denmark
For mulig pressekontakt - kontakt venligst Peter Lodberg (se nedenfor).
Peter Lodberg
Lektor på Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet
Mail: pl@teo.au.dk
Tlf.: 8942 2313 (d. 13/5 frem til 15:30)
Tlf.: 8614 1208 (i konferencens pauser)
Web: http://person.au.dk/pl@teo
Svend Andersen
Professor på Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet
Mail: sa@teo.au.dk
Tlf.: 8942 2271
Web: http://person.au.dk/da/sa@teo
13. maj 2008
Ulrik Vosgerau
uv@adm.au.dk
Det Teologiske Fakultet