Hvordan udvikler religioner sig i nutidens samfund, og hvordan tilpasser man forskningsteorierne sådan, at de kan indfange udviklingen? Det er centrale spørgsmål, når to af den internationale religionsforsknings topnavne gæster Aarhus Universitet den 2. december til et seminar om religion og sekularisering i nutidens samfund. Religioner udvikler sig sammen med de samfund de optræder i. Hvordan religionsforskningen bedst forholder sig til dette vil de to engelske professorer Linda Woodhead og Hugh McLeod give deres bud på, på seminaret Religion and Secularisation in Modern Society:
Hugh McLeod vil holde et oplæg om forandringer i den måde, man har undersøgt religion på over de sidste 40 år, og pejle tendenser i den moderne religionsforskning. I forlængelse heraf vil han også fortælle om, hvorfor han kun mener, det giver mening at bruge sekulariseringsbegrebet i religionsforskningen til at betegne en konkurrence og ikke en udvikling.
Linda Woodhead vil i et oplæg om religion i offentligheden argumentere for en bredere forståelse af religion. Hun mener blandt andet, at man ikke kun bør fokusere på, hvordan religion spiller ind på politik, men også på lovgivning og økonomi. Derfor mener hun også, at vores begreber om religion og offentlighed bør revideres.
Seminaret Religion and Secularisation in Modern Society arrangeres af Netværk for historisk religionsforskning.
> Netværk for historisk religionsforsknings hjemmeside
> Seminarets program
Hugh McLeod
Hugh McLeod er professor i kirkehistorie ved University of Birmingham, England. Hans forskning drejer sig først og fremmest om den kristne religions socialhistorie I Vesteuropa og USA i det 19. og 20. århundrede. Hans seneste bog, The Religious Crisis of the 1960s, som blev udgivet af Oxford University Press i 2007, argumenterer for, at den kristne kirke i den vestlige verden først for alvor blev ramt af sekulariseringen i 1960’erne. I dette årti faldt kirkegangen drastisk i en række lande, og samtidig viste der sig mange nye tilbud på det religiøse marked. McLeods næste bog kommer til at handle om forholdet mellem religion og sport, først og fremmest i England i 19. og 20. århundrede.
> Hugh McLeods hjemmeside
Linda Woodhead
Linda Woodhead er professor i religionssociologi ved afdeling for Religious Studies ved Lancaster University i England, og er udnævnt til adjungeret professor i Religionsvidenskab ved Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet for perioden 1. september 2009 til 31. august 2014.
Linda Woodhead er uddannet ved University of Cambridge og er i dag en af de internationalt mest prominente forskere inden for feltet samtidsreligion. I sit hjemland leder hun et stort tværfagligt forskningsprojekt om religion og samfund, som den britiske regering har bevilget over 100 millioner kroner til. Selv forsker hun mest i kristendommen, og hendes korte introduktion hertil er netop blevet udgivet på dansk under titlen Kristendommen – kort og godt.
> Linda Woodheads hjemmeside ved Lancaster University
> Linda Woodheads personlige hjemmeside
Torsdag den 2. december kl. 10.00-16.30
Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet
Auditorium 2, bygning 1441
Professor, dr.phil. Per Ingesman
Afdeling for Kirkehistorie, Aarhus Universitet
Web: http://person.au.dk/da/pi@teo
Mail: PI@teo.au.dk
Tlf: 8942 2228
25.11.10
Ulrik Vosgerau
uv@teo.au.dk
Det Teologiske Fakultet
Aarhus Universitet