Kristendommens tidligste dåbs- og nadverritualer var præget af forventningen om jordens snarlige undergang. Det er en af konklusionerne i en ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet, der forsvares den 26. november.

Beskrivelser af dåb og nadver i det 2. århundrede var præget af forestillingen om jordens snarlige undergang. Derfor blev nadveren ofte betragtet som en ”forsmag” på det det herlighedsmåltid, som Messias skal fejre med de kristne i Gudsrige på den anden side af Jesu genkomst, eller som en måde at fremskynde Jesu genkomst på.
På samme måde var dåben forbundet med en tanke om, at gøre den døbte klar til at deltage i den kommende verden. De tidligste kristne forstod sig således som et folk af præster og hellige, der gennem dåben er indviet til tjeneste for Gud frem mod undergangen.

Ved at påvise disse fællestræk i den oldkirkelige gudstjeneste nuancerer Robert Bonde Nielsen Hansen de nyeste teorier inden for området, der ellers hævder, at fællestræk i dåb og nadver stort set ikke eksisterede i oldkirken.

Baggrund

Indtil for 25-30 år siden var de fleste forskere, der beskæftigede sig med oldkirkens gudstjenste enige, om at det var muligt at genskabe de allertidligste kristnes dåbs- og nadverritualer, sådan som Jesus eller i det mindste apostlene fejrede dem. De forskellige beskrivelser af dåb og nadver i oldkirken blev undersøgt, og de fællestræk, der forekom, var udtryk for de elementer, der gik tilbage til Jesus og apostlene.
Nyere forskning har imidlertid argumenteret overbevisende for, at denne tese kun lader sig opretholde gennem en meget selektiv læsning af kilderne. Eventuelle fællestræk – som ifølge denne teori var næsten ikke-eksisterende – er snarere udtryk for en begyndende harmonisering af oprindeligt uafhængige, regionale riter. Eftersom dåb og nadver ifølge denne teori ikke har noget fælles forlæg og heller ikke har nogle fællestræk, har dette medført, at nadver og dåb kun bliver defineret som et helligt måltid og en indvielsesrite. En sådan minimaldefinition fungerer, men den mister samtidig en stor del af sin anvendelighed. For at nævne et enkelt eksempel, så er det ikke klart, hvordan kristen dåb og nadver adskiller sig fra hedenske indvielsesriter eller hedenske sakrale måltider.
I sin afhandling Endetid og offer: Eskatologiske og offerterminologiske elementer i det 2. århundredes nadver- og dåbsforestillinger argumenterer Robert Bonde Nielsen Hansen imidlertid for, at det er muligt at finde fællestræk i de tidlige dåbs- og nadverriter, selvom man ikke kan genskabe de ”oprindelige” riter.
Afhandlingen har koncentreret om materiale fra det 2. årh. Det 2. årh. er her set som overgangen mellem den apostolske tid i 1. årh. og en mere organiseret kirke i det 3. årh.

Tid og sted for forsvaret

Fredag den 26. november kl. 13.15-16.15
Auditorium 2, Bygning 1441
Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet
Tåsingegade 3
8000 Århus C

Yderligere info

Robert Bonde Nielsen Hansen
Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet
Web: http://person.au.dk/rbh@teo 
Mail: rbh@teo.au.dk

22.11.10
Ulrik Vosgerau
uv@teo.au.dk
Det Teologiske Fakultet
Aarhus Universitet