Grundtvig Centeret har udpeget ph.d. Michael Schelde som leder for det nyetablerede center. Michael Schelde har en baggrund som cand.theol. og mange års erhvervserfaring fra bl.a. forlags- og konsulentbranchen. Som centerleder vil Michael skulle dele sin tid mellem Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet og Vartov i København. Tiltrædelse sker pr. 1. april 2009.
Grundtvig Centeret løser en national opgave. En opgave der skal gøre Grundtvigs skrifter tilgængelige for eftertiden som grundlag for såvel en folkelig som forskningsmæssig brug.
Den centrale opgave, der venter Grundtvig Centerets leder, er igangsætning af scanningen af de tekster Grundtvig selv bragte i trykken. Det drejer sig om ikke mindre end 25.000 sider.
Efterfølgende skal Grundtvig centerets forsknings- og formidlingsopgaver tage form.
Grundtvig Centeret er opmærksom på den store interesse Grundtvigs tanker inden for kirke, skole og folkelighed møder. I forlængelse heraf vil Grundtvig Centeret dels samarbejde med en række af feltets aktører og dels tage egne initiativer.
Michael Schelde har modtaget Århus Universitets guldmedalje og er cand.teol. og mag. fra Aarhus Universitet og har erhvervet sin ph.d. fra Københavns Universitet.
Han har været generalsekretær på Religionspædagogisk Center, Frederiksberg og senest direktør i Dafolo, Frederikshavn.
Michael Schelde har særligt været optaget af Grundtvigs pædagogiske tanker og ligeledes været tilknyttet Folkekirkens Pædagogiske Institut.
Grundtvig Centerets opgave består i udgivelse af en kommenteret og digital udgave af Grundtvigs værker samt forskning, videnudveksling og formidling. Med en finanslovsbevillingen på 2,7 mio. tages første skridt i et projekt, der anslås til at skulle løbe over 20 år. Dette store arbejde vil betyde, at det bliver betydeligt lettere at arbejde med Grundtvigs tænkning både i dybden og i bredden.
Grundtvig Centerets bestyrelse består af:
Formand: MF Marianne Jelved, øvrige medlemmer: Professor Ove Korsgaard, MF Britta Schall Holberg, Direktør Niels Boserup.
Læs mere om digitaliseringsprojektet
Michael Schelde
Mail: MIC@teo.au.dk
27.02.09
Ulrik Vosgerau
Det Teologiske Fakultet
uv@teo.au.dk