Under titlen "Women and Islamic Law" give den kontroversielle muslimske tænker Muhammad Shahrur gæsteforelæsning ved Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet den 30. september.
I sin forelæsning opfordrer den syriske muslimske tænker Muhammad Shahrur til en fundamental kritik af islamisk kultur og religion ud fra en analyse af de nutidige omstændigheder. Han argumenterer for, at den religiøse arv må læses kritisk og fortolkes på ny. Det er især med henblik på at forbedre kvinders position i islam ved at reformere sharialoven i lyset af sociale forandringer og moderne udviklinger.
Muhammed Shahrur, der er født i Syrien i 1938, udgav sin første bog om islam så sent som i 1990, men er siden blevet en del af et lille antal moderne tænkere, der tentativt er blevet identificeret som "islams Luther."
På trods af længden af Shahrurs første bog (over 800 sider) og prisen (en halv månedsløn for en regeringsansat ingeniør i Egypten), solgte den over 25.000 officielle eksemplarer i Syrien og mange flere i pirat- og fotokopiudgaver i hele Mellemøsten, selv om bogen formelt er forbudt i mange landene i regionen.
Gæsteforelæsningen er arrangeret af Faggruppen for Arabiske og islamiske studier og sponsoreret sammen med Center for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser ved Aarhus Universitet.
Muhammad Shahrur er i Danmark på en invitation af "Nutidens Muslim" – en bevægelse grundlagt at Cherif El-Ayouty.
> Faggruppen for Arabiske og islamiske studiers hjemmeside
> Center for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocessers hjemmeside
Onsdag den 30. september kl. 15:00 -17:00
Det Teologiske Fakultet
Tåsingegade 3
8000 Århus C
Auditorium 1
Se kort
Forelæsningen er på engelsk
Lektor, dr.phil. Mark Sedgwick (engelsktalende)
Web: http://www.teo.au.dk/aisu/fac/sedgwick
Mail: mjs@teo.au.dk
Tlf: 8942 6792
24.09.09
Ulrik Vosgerau
uv@teo.au.dk
Det Teologiske Fakultet