Program forår 2011
Den religiøse hjerne - den kognitive tilgang til religionen
Hvad foregår der i grunden, når vi tænker? Det er dette spørgsmål, den nyere kognitionsforskning beskæftiger sig med. Kognitionsforskningen er et tværvidenskabeligt studium af de mentale processer, der knytter sig til tænkning i bred forstand, som bl.a. omfatter kategorisering, sprogbeherskelse, problemløsning og orientering i rummet. Kognitionsforskningen er oprindelig en gren af psykologien, men inddrager nu i høj grad hjerneforskningen. Det skyldes udviklingen af scanningsteknikker, som gør det muligt at studere, hvad der sker i hjernen, når vi tænker.
Afdeling for Religionsvidenskab ved Det Teologiske Fakultet i Aarhus har en forskningsenhed med navnet 'Religion, Kognition og Kultur'. Som navnet antyder, er formålet at forbinde studiet af religion med kognitionsforskningen, ikke mindst den neurologiske del af den. Man lægger særlig vægt på, at religiøse mentale processer ikke skal betragtes isoleret, men i samspil med kulturen. Her tænkes der specielt på indflydelsen af religionernes symbolsystemer (fx myter og ritualer) og sociale interaktioner. Forskningsenheden indgår i det tværfaglige MINDLab ved Aarhus Universitet, som holder sit åbningssymposium den 19. januar i Per Kirkeby Auditorium, Søauditorierne (se nærmere www.mindlab.au.dk/MINDLab-Opening-Symposium ).
Da den kognitionsorienterede religionsforskning på en særlig måde forbinder naturvidenskab og religion, har Forum Teologi Naturvidenskab inviteret to forskere ved forskningsenheden 'Religion, Kognition og Kultur' om at redegøre for deres forskning. Disse redegørelser placeres i en større kontekst, dels en introducerende oplysning om hjernescanningens muligheder og begrænsninger, dels en religionsfilosofisk belysning. Diskussionen, som altid udgør en vigtig del af møderne, skulle gerne bidrage til at betragte den nævnte religionsforskning i et omfattende perspektiv. Man kan f.eks. spørge, om den kognitive tilgang ikke risikerer at reducere religiøs erfaring og tro til en funktion af hjerneprocesser og om refleksionen over den religiøse tænknings indhold ikke kommer til kort. Det sidste spørgsmål er naturligvis især teologisk relevant.
Forårets forelæsningsrække åbner med et foredrag ved hjerneforskeren Kjeld Fredens om kortlægningen af hjernen ved hjælp af scannere og de fortolkningsproblemer, det fører med sig. Så gives ordet til religionsforskerne. Den første er Jesper Sørensen, lektor ved MINDLab, som vil introducere den kognitive tilgang til religion med særligt henblik på udforskningen af rituel adfærd. Den anden er postdoc Uffe Schjødt, som præsenterer resultaterne af sin undersøgelse af, hvilke områder i hjernen, der aktiveres hos kristne under bøn. Forelæsningsrækken slutter med et foredrag ved religionsfilosoffen Anne Runehov, som belyser spørgsmålet om religionens rødder ud fra en sammenligning af tro og spiritualitet hos personer med og uden Aspergers Syndrom. Anne Runehov, som er svensker, holder sit foredrag på engelsk.
Alle er velkomne til møderne, som holdes mandag eftermiddage kl. 15:15 - 17:30 i Fysisk Auditorium, bygning 1523, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet (http://www.au.dk/da/kort/byg1523.htm). Fysisk Auditorium ligger på 3. sal. Der er indgang via bygning 1520.
ARBEJDSGRUPPER
Moderne fysik og kosmologi
Kontaktperson: Finn Christiansen, tlf. 8621 1233
Biologi og kompleksitet
Kontaktperson: Finn Christiansen, tlf. 8621 1233
Forum Teologi Naturvidenskabs webadresse er: www.teo.au.dk/teonat/praesentation
Program
Kortlægning af hjernen
Kjeld Fredens, læge og hjerneforsker. Han har bl.a. været lektor ved Aarhus Universitet og vismand i Kompetencerådet. Forfatter til Innovation og Ledelse - Hjernen som medspiller (Academica, 2009) og – sammen med Anette Prehn –: Selvcoaching- brug hjernen til en forandring (Gyldendal Business, 2010).
Gennem de sidste tyve år har forskere udviklet ikke-invasive redskaber til at undersøge hjernen. I et nyt projekt (http://www.humanconnectome.org/consortia) er forskere gået i gang med at spore de enkelte nervebundters forbindelser ved hjælp af scannere og supercomputere. I andre undersøgelser kortlægger man kognitive funktioner som fx hvilke områder, der er aktive, når man lytter til musik. Lokalisation af funktioner i hjernens dybere lag (som tidlig registrering af musiklyde) er der ikke de store problemer med. De opstår først, når højere mentale funktioner skal kortlægges på storhjerneniveau. Det kræver stor erfaring at analysere disse afbildninger, men når det kommer til tolkningen af billederne, er der uenighed, fordi de bygger på forskellige teoretiske syn på hjernens måde at fungere på. Forskellige syn på hjernens funktionelle opbygning vil blive belyst. Formålet er samtidig at kaste lys over scanningernes muligheder og (foreløbige) begrænsninger i kortlægningen af hjernens mentale funktioner.
Hvad kan kognitionsforskning fortælle om religiøs adfærd?
Jesper Sørensen, MINDLab lektor, Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet.
Der har i de seneste to årtier været en stigende interesse for, hvad udforskningen af menneskets kognitive arkitektur kan fortælle om religion og religiøse fænomener. Hvor man tidligere næsten udelukkende forankrede religion i sociale og kulturelle processer, er der i dag en stigende bevidsthed om, at menneskets kognitive processer på afgørende vis former fænomener, der klassisk beskrives som religion. Denne bevidsthed har betydet, at studiet af religion fragmenteres i en række specifikke del-spørgsmål, der afspejler forskellige kognitive funktionsområder. Ud fra en kognitiv betragtning giver det således ikke mening at forklare fx ritualer og religiøse forestillingers spredning på baggrund af de samme teorier. I dette foredrag vil jeg efter en kort introduktion til feltet præsentere ny forskning i et centralt religionsvidenskabeligt område: rituel adfærd. Jeg vil diskutere en række teoretiske bud på, hvad rituel adfærd er, og hvilke funktioner denne kan tænkes at udfylde. Herefter vil jeg præsentere en række eksperimenter, der undersøger fundamentale aspekter af menneskets opfattelse af rituelle handlinger, og endelige vil jeg give et bud på, hvorfor ritualer synes at være en nødvendig del af levedygtige religiøse traditioner.
Hvad sker der i hjernen, når troende beder til Gud?
Uffe Schjødt, postdoc, Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet. Han underviser i religionspsykologi og eksperimentel religionsvidenskab og forsker i forholdet mellem hjerne, psyke og religiøse tanker og adfærd.
Hjerneforskningen ved i dag meget om, hvordan hjernen virker, når mennesker forholder sig til hinanden. Men hvad sker der i hjernen, når mennesker forholder sig til et overnaturligt væsen? I mit foredrag fortæller jeg om resultaterne fra mit ph.d.-projekt, hvor jeg brugte hjernescanningsteknologi til at undersøge, hvilke områder i hjernen, der aktiveres i kristne under bøn. Disse resultater giver et sjældent indblik i, hvordan biologi og kultur interagerer i religiøse handlinger. Der er fx væsentlige forskelle på, hvordan troende og ikke-troende reagerer på forbøn. Resultaterne peger endvidere på en række interessante mekanismer i hjernen, som kan vise sig at være relevante langt ud over det religiøse domæne, fx i sundhedsvæsenet og alternative behandlingsformer samt i undervisningssammenhæng. I foredraget fortæller jeg desuden om fremtidens eksperimenter, og hvilke forventninger vi har til de næste par års forskning.
Decoding the Underpinnings of Religious Belief and Spirituality through a Study of Asperger Children and Adults.
Anne L.C. Runehov, dr. theol., postdoc, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Hun er forfatter til Sacred or Neural? The Potential of Neuroscience to Explain Religious Experiences (2007), hovedredaktør af Encyclopaedia of Sciences and Religions, som udkommer hos Springer i år, samt redaktør af European Journal of Science and Theology.
Statistics show that only 2.5 percent of the world’s population claim to be atheists. This means that 97.5 percent of the world’s population adhere to some type of religious belief or are at least agnostic. Why is this so? What would cause so many people to endorse a religious belief? Is religious belief and spirituality something that that belongs to the nature of human beings or is it something that comes to human beings through nurture? This question is elucidated on the basis of an investigation of how children and adults with Asperger-Syndrome understand and experience religious belief and spirituality compared to neuro-typical children and adults.