Program Forår 2009

Darwinismens ekspansion

’I den fjerne Fremtid seer jeg Felter for endnu langt vigtigere Undersøgelser aabne sig. Psykologien vil faa et nyt Grundlag, det nemlig, at enhver sjælelig Evne og Færdighed nødvendigvis maa erhverves lidt efter lidt. Menneskets Oprindelse og dets Historie ville ikke komme til at ligge i et saa dybt Mørke som før.’

Charles Darwin, Arternes Oprindelse , dansk oversættelse 1872, s. 593, hentet fra: Darwin i Danmark,(www.darwin.au.dk), Aarhus Universitet.

I dette citat udtrykte Darwin sig om de muligheder han så i den nye tilgang til at forstå udviklingen af biologisk liv; evolutionsteorien. Darwin forudså at der i fremtiden vil ske en påvirkning fra evolutionsteorien på psykologien og andre videnskaber der bidrager til forståelsen af mennesket. Og han fik ret i sin forudsigelse.

2009 er udråbt som Darwinår, som markering af at det er 150 året for udgivelsen af Arternes Oprindelse og 200 året for Darwins fødsel. Forum Teologi Naturvidenskab vil med sit forårsprogram sætte fokus på netop det fænomen som Darwin selv gisnede om i citatet ovenfor; hvordan darwinismen har påvirket en række andre discipliner. Filosoffen Daniel Dennett taler i sin bog Darwin’s Dangerous Idea om ’Darwins syre’. Med dette udtryk ønsker Dennett at beskrive den udvikling som Darwin forudså, spredningen af en darwinistisk tilgang ind på nye områder. For Dennett er Darwins teorier noget der vil og bør gennemsyre alle videnskaber og dermed alle de tilgange vi har til bedre viden om hvad det vil sige at være menneske. Dennett er fuldstændigt overbevist om det potentiale der ligger i Darwins teori i dens moderne udgave.

                      Denne spredning af Darwins teorier i deres moderne form ind i nye territorier blev for alvor kendt gennem udviklingen af sociobiologien. Her fremsatte E.O. Wilson og andre deres teorier om, hvordan man kan studere menneskelige sociale fænomener ud fra evolutionsteoretiske modeller. Fænomener som kriminalitet, sex og etik kunne nu belyses ud fra en analyse af hvordan en bestemt adfærd kan forstås ud fra den moderne darwinisme. Darwinismen har siden bredt sig til psykologi, religion og i de senere år også til litteraturvidenskab.

                      I dette semester vil en række forskere belyse darwinismens ekspansion. Hans Henrik Hjermitslev ,Ph.d.-studerende og medlem Darwin i Danmark -projektet åbner forårets program med et foredrag om udbredelsen af darwinismen i Danmark med vægt på hvordan forskellige fraktioner inden for folkekirken reagerede på denne nye forståelse af livets udvikling. Dernæst vil Henrik Høgh-Olesen , Professor i social- og personlighedspsykologi ved Psykologisk Institut, præsentere og diskutere evolutionspsykologien særligt med henblik på menneskelige fænomener som krig og kærlighed( Krig_og_kaerlighed_kamp_og_sex.ppt ). Professor ved afdeling for Religionsvidenskab, Armin Geertzs foredrag omhandler evolutionsteoriens rolle i kognitionsforskningen og disciplinens tilgange til menneskets religiøsitet. Professor ved afdeling for Religionsvidenskab, Hans Jørgen Lundager Jensen , gør i det afsluttende foredrag op med den skepsis over for evolutionisme der har præget religionsvidenskaben og præsenterer muligheden for at evolutionstanken kan spille en positiv rolle også for denne disciplin.

Alle er velkomne til møderne, som holdes mandag eftermiddage fra kl. 15.15-17.30 i lokale 010 i bygning 1. 440 (Auditoriebygningen, Det Teologiske Fakultet). Bemærk nye lokaler!
 

Mandag den 2. februar

Darwinisme i Danmark:

Udviklingslæren blandt grundtvigianere og missionsfolk omkring 1900

Hans Henrik Hjermitslev , Ph.d.-studerende ved Institut for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet. Bidragyder til Dansk Naturvidenskabs Historie, bd. 3 (2006) og forfatter til artikler om grundtvigianisme, darwinisme og populærvidenskab. Medlem af forsknings- og formidlingsprojektet Darwin i Danmark (www.darwin.au.dk).    

Dette foredrag vil fortælle historien om, hvordan Charles Darwins udviklingslære blev modtaget i Danmark fra begyndelsen af 1860, da den første kopi af On the Origin of Species (1859) blev bladret igennem i København, til 1914, hvor teorien var blevet allemandseje og en uomgængelig del af både den naturvidenskabelige verden og populærkulturen. Foredraget vil særligt fokusere på, hvordan førende fraktioner inden for folkekirken reagerede på, hvad der i folkemunde blev benævnt ’abeteorien’. Det vil således blive påvist, hvordan grundtvigianere fra 1880’erne legitimerede udviklingslæren gennem en specifik tolkning af N.F.S. Grundtvigs arv, mens evangeliske studentergrupper i København tog stærkt afstand til darwinismen, og Indre Mission på landet praktisk talt ignorerede den.

Mandag den 9. marts

Darwinismen i psykologien

Henrik Høgh-Olesen , Ph.d.,  Professor i social- og personlighedspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, Formand Forskningsenheden for Antropologisk Psykologi.

Evolutionspsykologien er en af de hurtigst voksende retninger som den moderne psykologi har fostret. Feltet er yderst interdisciplinært og forskere fra forskellige videnskaber som antropologi, arkæologi, biologi, filosofi, neuroscience, lingvistik, retsvidenskab, religionsvidenskab, eksperimentel økonomi og på det seneste også litteraturvidenskab arbejder gnidningsløst sammen, forenede af den samme ’evolution-cognition’ tilgang. I herværende forelæsning vil feltets nøglebegreber og hovedområder blive præsenteret. En særlig interesse vies de menneskelige grundformer relateret til krig og kærlighed, kamp og seksualitet.

Powerpoint fra Henrik Høgh-Olesens foredrag: Krig_og_kaerlighed_kamp_og_sex.ppt

Mandag den 20. april

Om evolution, religion og kognition

Armin Geertz , Dr. phil., Professor ved afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet, leder af projekt under ’Explaining Religion’, forskningsprogram under Europakommissionens 6. rammeprogram.

Den kognitive religionsvidenskab har siden dens begyndelse arbejdet inden for det darwinske evolutionsparadigme. Denne forskning ligger i forlængelse af evolutionspsykologi og kognitiv antropologi. Hovedparten tilskriver sig en evolutionsmodel kaldet ”biprodukt-hypotesen”, som går ud på at kultur (og herunder religion) er et biprodukt af vor almindelige kognitive evolution. Der er forskellige varianter af biprodukt-hypotesen: kultur som epifænomen (Pascal Boyer, Justin Barrett), mem-teorien (Richard Dawkins, Daniel Dennett), virus-teorien (Dan Sperber) osv. Der er imidlertid opstået en alternativ model til biprodukt-hypotesen inspireret af evolutionsbiologer og biosemiotikere, som kaldes ”tilpasnings-hypotesen” ( adaptationism ). Ifølge denne hypotese, er kultur og religion blevet tilpasset gennem en evolutionær selektionsproces, som begyndte for godt 2 millioner år siden i forbindelse med overgangen mellem australopithicus og homo habilis . Kultur, set i denne optik, er ikke et epifænomen, men tværtimod kausalt forbundet med vor kognitive udvikling. Det hævdes ligefrem, at den opsigtsvækkende udvidelse af hjernen, som påbegyndtes på det tidspunkt, blev iværksat af og siden drevet af kultur. Der er også forskellige varianter af tilpasnings-hypotesen: kostbare-signaler-hypotesen (Joseph Bulbulia, Richard Sosis), kultur-som-menneskets-niche (Michael Tomasello, Terrence W. Deacon), mennesket-som-biosemiotisk-væsen (Terrence W. Deacon), mennesket-som-biokulturelt-væsen (Merlin Donald) osv. Denne alternative model bygger på en ganske anden opfattelse af den menneskelige kognition end biprodukt-modellen. I foredraget bliver disse forskellige hypoteser samt nyere tiltag inden for den kognitive religionsvidenskab diskuteret.

Mandag den 18. maj

Darwinisme i Religionsvidenskab?

Hans Jørgen Lundager Jensen , Dr. theol., Professor ved afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet.

I det meste af det 20. årh. var (og er fortsat, delvis) alt, der havde med evolutionisme at gøre, udelukket fra religionsvidenskaben. Evolutionisme blev (og bliver fortsat af mange) betragtet som en forældet, Euro-, hhv. Kristo-centrisk, evt. fascistoid, tankegang. Samtidig er evolution et uproblematisk begreb i biologi og også i megen sociologi.  Mainstream-religionsvidenskabens afvisning af evolutionisme er efter min mening baseret på en misforståelse af, hvad en fornuftig, Darwin-baseret (neo-darwinistisk) evolutionisme egentlig er. Jeg tror, at en fornyet besindelse på evolutionisme kan være af stor gavn for religionsvidenskaben.

ARBEJDSGRUPPER                    

Moderne fysik og kosmologi:         Kontaktperson:     Finn Christiansen, tlf. 8621 1233

Hjerneforskning:                             Kontaktperson:     Janus Kirk Faaborg, tlf. 3038 4385

Biologi og kompleksitet:                Kontaktperson:     Finn Christiansen, tlf. 8621 1233