DU ER HER: Praktik

Praktik og feltprojekt

Praktik / projektorienteret forløb
30 ECTS

Generel information

Som kandidatstuderende på Teologi og på A-linjen på Religionsvidenskab har du mulighed for at komme i praktik. Praktikken er en god mulighed for at komme ud i ”det virkelige liv” og afprøve dine faglige færdigheder i en konkret jobmæssig sammenhæng. Det giver dig desuden muligheden for at profilere dig selv og dine kompetencer.

Praktikopholdet skal være fagligt udfordrende og kvalificerende. Derfor skal praktikopholdet så vidt muligt give den studerende erfaringer med én eller flere afgrænsede opgaver, som i øvrigt vil kunne varetages af en akademisk uddannet medarbejder. Det er ikke et krav, at praktikanten udfører opgaverne alene, men disse skal rumme selvstændige udfordringer, så praktikanten selv skal gøre sig overvejelser over og give bud på, hvordan opgaverne kan løses. Der lægges dog også vægt på, at praktikanten deltager i praktikstedets hverdag og mere rutineprægede arbejde og dermed får et indblik i og erfaring med praktikstedets overordnede arbejdsgang.

Praktikopholdet er som udgangspunkt ulønnet, men praktikstedet kan vælge at lønne den studerende under praktikken. Den studerende kan under opholdet modtage SU.

Da praktikforløbet er en del af uddannelsen, skal praktikken have relevans for uddannelsen og dennes teori og metoder. Praktikopholdets relevans skal altid forhåndsgodkendes af dit studienævn.

Der er mange muligheder for praktikophold. Teologistuderende har bl.a. været i praktik på DR, i et rekrutteringsbureau og på Kristelig Dagblad. Teologistuderende har mulighed for at komme i praktik som præst. Religionsvidenskabsstuderende har bl.a. være i praktik på JP, Kvindemuseet og Dansk Flygtningehjælp. Desuden er der muligheden for at komme i en 10 ECTS gymnasiepraktik.

Studerende på Arabisk- og islamstudier? Læs her

Praktikkens omfang

På Teologi vægter en praktik 30 ECTS og bruges som Valgfag 1 og Valgfag 2.

På Religionsvidenskab vægter en praktik 30 ECTS og bruges som et projektorienteret forløb.

For begge uddannelser gælder det, at praktikken varer mellem fire og seks måneder med en ugentlig arbejdstid på 32-37 timer.

Sådan gør du

  1. Du skal selv finde et praktiksted og træffe en aftale med en medarbejder på stedet om praktikkens indhold. Kontaktpersonen skal supervisere og evaluere dig under praktikopholdet
  2. Du skal finde en faglig vejleder på Teologisk Fakultet. Dette kan studielederen hjælpe dig med, hvis du ikke selv har noget specifikt ønske om en bestemt vejleder
  3. Send en ansøgning til dit Studienævn for at få forhåndsgodkendt din praktik. Ansøgningen skal give en beskrivelse af dine kommende arbejdsopgaver samt give en begrundelse for praktikkens faglige relevans. Husk at vedlægge et udfyldt aftaleskema for praktikken
  4. Når praktikken er blevet godkendt skal du huske at tilmelde dig eksamen i Praktik / Projektorienteret forløb samt sørge for, at praktikstedet for en kopi af din godkendte praktikaftale
  5. Midtvejs i praktikforløbet skal du foretage en midtvejsevaluering med din faglige vejleder. Formålet er at foretage en foreløbig evaluering af praktikforløbet og justere de opstillede mål og metoder for praktikforløbet. Praktikvejlederen skal udfærdige en evalueringsrapport, hvoraf det skal fremgå, om praktikvejlederen forventer at kunne godkende din praktik. Praktikvejleder kan kontakte den kontaktpersonen på praktikstedet, såfremt vejleder vurderer, at der er behov for at indhente yderligere oplysninger til evalueringen
  6. Efter praktikkens afslutning skal du aflevere en praktikrapport med et omfang på max 15 sider (36.000 typeenheder). Dette gælder både Teologi og Religionsvidenskab, ligesom afleveringsfristen for alle er 10. juni i sommersemesteret og 10. januar i efterårssemesteret

Praktikrapporten skal beskrive forløbet og redegøre for de udførte opgaver. Rapporten skal vise din evne til at reflektere over praktikopholdets arbejdsopgaver og fagligee relevans samt de kompetencer, som er opnået gennem opholdet. Du kan læse mere i vejledningen til udarbejdelse af praktikrapporten.

Praktik i udlandet? Se info om Erasmus Praktikophold

Få inspiration på projektzone.dk

AU har oprettet en praktik- og projektbørs, hvor du kan komme i kontakt med virksomheder, der søger praktikanter. Du kan også selv udbyde en praktik. Læse mere på projektzone.dk.

En praktikant fortæller...

Hvorfor er det en god idé at tage i praktik? Hvad får man ud af det? Og hvordan kan man bruge det på sigt? Læs Meretes beretning.

Reglerne

Husk altid at sætte dig ind i de formelle regler, der er gældende i den studieordning, du er indskrevet på! Find dine studieordninger her.

Yderligere inspiration

Du er desuden velkommen til at kontakten erhvervsvejledningen for yderligere information og inspiration.

Feltprojekt

En måde at bruge dine valgfag på kandidatuddannelsen, som giver mulighed for at arbejde med at gøre kvalifikationer til kompetencer er feltprojektet. Du sammensætter selv et projekt i samarbejde med en vejleder på teologi og en ekstern part. Det kan være en avis, en virksomhed, en præst, en NGO eller noget andet teologisk relevant. Du skal bruge mindst fire måneder sammen med den eksterne part.

Du kan læse mere om de formelle krav til feltprojektet i studieordningen.

En studerende fortæller…

Anita Blæsbjerg Baun valgte at pakke rygsækken og tage til Israel for at følge mellemøstkorrespondent Allan Sørensen et semester. Læs om, hvad hun fik ud af sit feltprojekt i Israel.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 24.01.2011