DU ER HER: Uddannelse » Eksamen og undervisning » Evaluering af undervisningen

Evaluering af undervisningen

Evaluering af undervisningen

Studienævnene ved Det Teologiske Fakultet har i en længere årrække haft en fast praksis for at gennemføre en skriftlig undervisningsevaluering i forbindelse med undervisningens afslutning. Evalueringens formål er dobbelt; dels en feed-back til underviseren i forhold til, hvordan et forløb er blevet oplevet og vurderet af de studerende, og dels en dokumentation og information til stuedienævnene om undervisningens art og kvalitet.

På teologiuddannelserne er der desuden indført obligatorisk, mundtlig midtvejsevaluering på alle undervisningstilbud. Disse afholdes med henblik på evt. mindre modifikation i den aktuelle undervisning. På religionsvidenskab og arabisk praktiseres midtvejsevaluering af nogle undervisere , og alle opfordres til at gøre det, hvor det er praktisk og relevant.

Fokus for evalueringerne er undervisningen som helhed. Det drejer sig om indhold, materiale, underviseren samt de studerendes indsats.

Evalueringerne drøftes hvert semester på studienævnenes møder, og der meldes efterfølgende tilbage til undervisere og hold. Studienævnene udarbejder hvert semester en kort samlet rapport.

Henvendelse om denne sides indhold: 

Revideret 03.01.2011