Leder af Seniordaghøjskolen i Århus Cand.mag. i religionsvidenskab med supplering i sociologi

Lone Jørgensen fortæller her om sit job som leder og underviser på Seniordaghøjskolen i Århus. Et job med mange nye udfordringer lige fra pædagogik til budget.

Seniordaghøjskolen
Seniordaghøjskolen er et sted for folk, der lige er kommet fra arbejdsmarkedet; altså typisk 60- til 80årige, som ikke er færdige med at lære og med at have et socialt netværk. Her får de faglige inputs i form af undervisning og udflugter, mens de samtidig får dækket deres sociale behov. For tiden har vi 64 kursister fordelt på tre hold. Undervisningen foregår enten ved mig eller ved eksterne undervisere.

Leder og underviser
I sommeren 2003 blev jeg ansat som leder af Seniordaghøjskolen, som jeg nu har ledet to semestre. Udover det drifts- og ledelsesmæssige indeholder jobbet ugentlig undervisning af kursisterne. Jeg er den eneste ansatte og planlægger et semester ad gangen. Hvert semester fokuserer på et afgrænset tema, som i år har været livsanskuelser. Her har jeg kunnet trække meget på min faglige baggrund fra religionsvidensk
Lederfunktionen ligger primært før semesterstart, for der skal det hele planlægges. I den periode er jeg meget ude af huset for at researche på det valgte tema. Hvor bredt skal vi komme rundt, og hvem skal dække de forskellige forløb. Jeg er dermed også ansvarlig for det budget, der er lagt for semesteret. Så det handler altså både om at finde folk, at budgettere og at planlægge slagets gang.

Til daglig spiller ledelse og undervisning godt sammen. Underviseren er jo også den, der bestemmer, den der har ansvaret, den der får kursisterne til at være stille eller fortæller dem, hvad vi nu skal. Jeg er rigtig glad for det pingpong-spil, for så bliver det aldrig ensartet.

De største udfordringer
Den største udfordring har været målgruppen og de pædagogiske aspekter – hvordan underviser man ældre mennesker? De kan lave lige så mange spilopper som børnehavebørn. De kan være stride ved hinanden, og de kan også snakke i timerne. Det er lidt underligt at skælde ud på en, der kunne være ens mormor - det kan være svært at være autoritær overfor folk, der er ældre, end man selv er.

I starten var det lidt skræmmende at arbejde med budgetter, men jeg er blevet positivt overrasket. Selvom jeg ikke er matematisk minded, blev det hurtigt nemt - altså med lidt god hjælp. Hver kursist betaler for kurset, og derudover får vi kommunal støtte. Til sammen giver det et vist beløb, som skal fordeles på udflugter, undervisere, osv. Det planlægger jeg fire måneder frem ad gangen.

En typisk dag
I undervisningsperioderne møder jeg typisk kl. 9, en halv time før kursisterne. Her ordner jeg en række praktiske ting før undervisningen begynder. Det fælles program starter med morgensamling, som primært styres af kursisterne. Efter en pause har vi første undervisningsmodul, som kører om formiddagen. Her underviser enten jeg eller en person udefra. Efter frokost tager vi typisk ud af huset, hvor vi f.eks. har besøgt kirker, museer, o.l. Kl. ca. halv tre har kursisterne fri, hvorefter jeg forbereder mig til næste dag.

Fire dage om ugen har jeg fri ved 14-15 tiden og den sidste dag er jeg hjemme ved 18-tiden. Så i løbet af ugen er der ikke meget tid til planlægning. Det hele skal helst ligge klar inden semesteret. Desuden skal jeg jo sørge for, at alle de folk, vi har inde til foredrag o.l. får deres løn, kørselspenge, osv.

Fra uni til job
Ved min nuværende ansættelse blev der langt meget vægt på, at jeg havde været i praktik under min uddannelse. Jeg havde læst en kort artikel om, at Aarhus Kommune skulle lave deres første integrationsråd og ringede efterfølgende og forklarede dem, hvorfor de ikke kunne undvære mig i den sammenhæng. Normalt brugte de folk fra jura, statskundskab og økonomi, men jeg fik overbevist dem om, at netop min viden om kulturmøder ville være bidragende. Jeg var overhovedet ikke træt af min uddannelse, men det var et godt break – for der er også læring ”derude”. Jeg lærte at indgå i et arbejdsteam og at have ansvar for ting. Jeg fandt ud af, at jeg faktisk kunne bruges til noget, og det var en god erfaring.

Efter min uddannelse arbejdede jeg tre måneder på café og søgte og søgte jobs, men fik dem aldrig. Jeg havde åbenbart ikke nok erfaring og begyndte at indse, at jeg skulle have job på mit netværk. Jeg havde tidligere lavet undersøgelser og frivilligt arbejde for Pluralismeprojektet, og det betalte sig jo lige pludselig, da de stod og manglede én. Jeg har simpelthen fået mine jobs gennem mit netværk.

Et godt råd til jobsøgningen
Sørg for at holde jer i gang med små projekter, frivilligt arbejde, foredrag og lignende. Det kan godt betale sig. Måske bærer det ikke frugt med det samme, men så har man da prøvet lidt af hvert. De små ting tæller også i CV’et – og hvis ikke, så tæller de i ens selvværd.

Efter uddannelsen skal man ud og fungere blandt andre mennesker, så derfor gør det ikke noget, at man har rørt sig lidt på de skrå brædder på en eller anden måde; selvom det ikke altid er sjovt, og selvom det ikke falder alle lige for. Man slipper ikke for at snakke med andre mennesker, når man er færdig, så jeg vil opfordre de studerende til at komme så meget som muligt ”på” i løbet af uddannelsen. Pres jer selv til at formidle det, I brænder for.