En praktikant fortæller

Merete Philbert er kandidatstuderende i religionsvidenskab og har læst sidefag i økonomi. For tiden har hun forladt undervisningslokalerne for at prøve kræfter med en praktikplads hos ISS. ”Min umiddelbare pointe er da absolut at ende som en humanist med job – og så må jeg jo skabe mig et job derude”. Læs her om Meretes erfaringer. 

I efteråret 2003 læste Merete om praktikordningen her på hjemmesiden. Ordningen tilbyder studerende i religionsvidenskab at tilbringe to-seks måneder i en privat eller offentlig virksomhed. Dette vakte stor interesse, for Merete ville gerne ”ud og prøve lidt andet”.

En pakkeløsning – sælg dig selv

Praktikeventyret startede for Meretes vedkommende som en lyst til at komme ud af huset og til at arbejde med noget mere praktisk. Planerne med praktikken rækker imidlertid et godt stykke udover de fire måneder, som selve praktikperioden varer.

- Jeg startede med at sende en mail til personaleudviklingschefen i ISS, hvor jeg kort beskrev, hvad jeg kunne tænke mig. Jeg ville for det første undersøge, hvordan man integrerer indvandrere i virksomheden. Desuden ville jeg skrive en seminaropgave på økonomi derude, og sidst men ikke mindst er det også planen, at jeg skriver mit speciale hos dem. Jeg kom altså med en pakkeløsning, og så håbede jeg, at de ville være med. Jeg tror, det havde stor betydning, at jeg foreslog et kontinuerligt forløb. Desuden har de foreslået, at jeg efter specialet afslutter mit forløb med at udarbejde en handlingsplan til dem, så tingene kan blive ført ud i praksis. Jeg skal altså lave noget konkret til dem, hvilket jeg synes er vanvittigt interessant.

Men det er ikke kun afgørende, hvilket forløb man tilbyder. Lige så vigtigt er det at gøre det på den rigtige måde.

- Jeg brugte lang tid på at finde ud af, hvordan det lød godt. ”Ansøgning om praktikophold” – det lyder ikke godt. ”Et tilbud om gratis praktikassistance” – det lyder mere spændende. Man skal altså understrege, at det er et tilbud, og at det ikke koster dem noget. En travl privat virksomhed kan have svært ved at overskue, at der skal komme en praktikant – men fremlægger man det som et tilbud, tænker de måske, at det er værd at prøve.

Vis interesse – gå med!

Om rollen som praktikant understreger Merete, hvor vigtigt det er at være udfarende og turde blande sig i tingene.

- Det er vigtigt, at man viser interesse for, hvad der sker og bruger tid på at lære medarbejderne at kende. Tingene bliver ikke lagt på dit skrivebord, for folk har travlt – og de skal tjene penge. Sådan er det! Jeg snuser ofte lidt rundt og hører, hvad der sker. Jeg spørger f.eks. ude i receptionen ”hvad har vi – har vi noget sjovt i dag? Er der noget, jeg skal være med til?” Har de f.eks. jobsamtaler til deres jobbank, spørger jeg, om jeg må være med. Det har jeg brugt meget.

Faglige kompetencer, hvad er det?

Det har været vigtigt for Merete at få bekræftet og anvendt de kompetencer, hun har opnået på både religionsvidenskab og økonomi.

- Den viden, man får gennem studietiden er altså ikke almen viden. Man kan nemt få en fornemmelse af, at det er lidt banalt, fordi man snuser til en masse religioner og retninger og får en række forskellige redskaber. Men jeg kan mærke, at når jeg går ud og snakker med de her folk på en arbejdsplads, har jeg et kendskab til deres religioner og til, hvor meget det betyder, at man får bedt, hvor meget det betyder, at man holder Ramadanen. Jeg får virkelig brugt den viden, jeg har med. En viden, som jeg umiddelbart troede var banal – men som de øvrige ansatte på arbejdspladsen ikke har og måske ikke har den store interesse i at have.

Et springbræt til specialet – og måske et job

For Merete Philbert er praktikpladsen ikke kun et inspirerende afbræk i studierne. Opholdet er optakten til et speciale og i sidste ende kunne det jo være, man fik et ben indenfor i varmen og blev ansat.

- Det er en stor del af min dagligdag at samle empirisk materiale og altså interviewe medarbejderne. Foreløbig har jeg lavet 22 interviews. Jeg interviewer hele vejen op i hierarkiet. Serviceassistenter, inspektører, driftsledere, personaleudviklingschefen. Jeg forsøger at lave et empirisk materiale om muslimske ansatte og bruger altså praktikken som en optakt til mit speciale.

- En anden pointe er da absolut at ende som en humanist med job – og så må jeg jo eventuelt skabe mig et job derude. Så må jeg forklare dem, hvad de ikke kan undvære ved mig. For mig gælder det om at skabe et job. Derfor har bl.a. den handlingsplan, som jeg afsluttende skal lave for ISS, meget stor betydning. Hvis jeg desuden får udarbejdet en mere generel integrationsmodel, er det jo også noget, jeg kan bruge andre steder. 

Fortæl dem hvad vi kan

- Hvis man gerne vil ud i erhvervslivet, synes jeg, en praktikplads er den eneste måde at gøre det på. Det er en fantastisk mulighed. Og det behøver ikke at være i Folkekirkens Nødhjælp eller Dansk Røde Kors. Der er tonsvis af muligheder. Det handler om at forklare folk, at vi har nogle kompetencer, og at vi rent faktisk har nogle ting, de kan bruge til noget. Vi må forklare dem, hvad det er, de mangler – og selvfølgelig mangler de os i en integrationssituation. Så der er masser af muligheder - hvis man vil!

Oplysninger om ISS kan findes på www.iss.dk